Korrekt håndtering af syge dyr er vigtig for både dyrenes velfærd og landmandens bundlinje.

Det er vigtigt at tage rettidig stilling til, hvad der skal ske med en gris, som er syg eller kommet til skade, og med det samme vurdere om grisen kan blive gående i stien, om den skal sættes i sygesti, eller om den skal aflives.

Spild ikke foderdage på syge svin

- Hvis der ikke tages rettidig stilling til syge dyr, er der stor risiko for at producenten spilder foderdage på grise som ikke har en chance for at komme sig. Dermed skal grisen aflives i besætningen på et senere tidspunkt. Dertil kommer at syge grise, der ikke har en chance for at komme sig vil optage en plads i en sygesti, forklarer Tina Birk Jensen fra Seges Husdyrinnovation. Her tænker hun på pladser som alternativt vil kunne bruges af andre grise, der har en reel chance for at blive helbredt.

citat start

Grise er byttedyr, det er derfor farligt for en gris, at vise smerte. Det kræver derfor stor opmærksomhed for tidligt at spotte syge dyr.

citat slut

Sæt håndtering i system

Der er derfor både god dyrevelfærd og god økonomi i, at sætte håndtering af syge og tilskadekomne dyr i system.

- Lav en plan for hvem der tilser dyrene, og hvor mange gange i løbet af dagen dyrene i sygestien skal tilses. Det skal ske minimum dagligt. Det er også vigtigt, at medarbejderne er korrekt instrueret i aflivning af grise, og at besætningen har en plan for hvornår aflivningen af den enkelte gris skal ske, og hvem der har ansvaret for aflivningen, siger Tina Birk Jensen. Aflivning af dyr der ikke kan komme sig er god dyrevelfærd, slår forskeren fast.

Hvornår må grisene blive i stien?

Seges har en temaside om håndtering af syge og tilskadekomne grise med fokus på halebid, brok og halthed. Her anbefaler Seges, at holde ekstra øje med syge- eller tilskadekomne grise, der vurderes at kunne klare sig i den oprindelige sti. Grisene bør mærkes op så de nemt kan findes igen. Grisene i de almindelige stier skal alle være trivelige og gå normalt.

- En gris med halebid kan blive i stien, når halebidet er helet op eller der kun er små overfladiske sår på halen og ingen tegn på betændelse i halen.

- En gris med brok kan blive i stien, hvis broksækken er under 15 cm (håndbold) på en slagteklar gris eller under 5 cm (tennisbold) for en 30 kilos gris. Desuden må der ikke være sår, smerte og varme på brokken.

- En halt gris kan blive i stien, hvis den kan klare sig i sin oprindelige sti. En gris kan klare sig i stien, hvis den kan æde og drikke og ikke bliver chikaneret af de øvrige stifæller. Hvis en gris har hævede led eller er halt skal den behandles efter dyrlægens anvisninger, uanset om den bliver gående i sin oprindelige sti eller flyttes til en sygesti.

Læs mere om halthed hos slagtesvin her i Hyo.

Raskmelding giver 100 kr per årsso

Lisbeth Ulrich Hansen er chefforsker hos Seges har regnet på, hvad der kan spares ved at helbrede grise. Det var i oktober 2017, men hun mener stadig, at beregningen holder, selvfølgelig afhængig af den enkelte producents forudsætninger. Beregningerne er baseret på hvad fald i dødelighed er værd.

- Hvis man opdager og håndterer et problem hos en so tidligt, så den kan blive raskmeldt efter tre uger i sygestien, så er der en gevinst på 100 kroner at hente per årsso. Det forudsætter, at 80 procent af søerne fortsætter som produktionsdyr. Og det forudsætter at der er tre procent sygestier til rådighed i produktionen, siger Lisbeth Ulrich Hansen.

Der skal være flow i sygestierne

Hos smågrise og slagtesvin har tidligere afprøvninger fundet, at 75 procent af grisene kan raskmeldes efter cirka to uger. Det giver en gevinst på mindst to kroner per smågris og 4,5 kroner per slagtesvin, hvis man har 2,5 procent sygestier.

- Disse gevinster er beregnet ud fra ovenstående forudsætninger velvidende, at hver produktion har forskellige tal. Men beregningseksemplerne viser at der er penge i, at sætte syge- og raskmelding i system.

Sørg for at der er flow i stierne, og lav en systematik på området (se figur 1: Se fagligt flow vurdering).

Grise vil ikke vise smerte

I de almindelige stier (hjemmestier) skal der fokuseres på forebyggelse og dagligt tilsyn, påpeger Lisbeth Ulrich Hansen.

- I sygestierne skal der fokuseres på behandling, håndtering og vurdering af hvem kommer sig, og hvem der skal raskmeldes eller aflives. Vurder drikke- og ædelyst og hvis den er væk, så har grisen behov for behandling, slår Lisbeth Ulrich Hansen fast. Hun forklarer, at grise er byttedyr, og at det er farligt for en gris at vise smerte. Det kræver derfor stor opmærksomhed for tidligt at spotte syge dyr.

Brug skånestier

Raskmeldte grise kan være lidt svage og blive moppet når de kommer tilbage til hjemmestien. Derfor skal raskmeldte grise have god plads, når de bliver udskrevet.

Når en gris har været i en sygesti, men ikke kan sættes tilbage i den oprindelige sti fordi den ikke vil kunne klare sig dér efter en sygeperiode, bør den komme i en skånesti. Det samme gælder grise med brok, hale- og ørebid, sår eller bylder, hvis grisen ellers fungerer normalt, men man frygter, at andre grise vil forværre skader.

Drægtighedsstalden giver benproblemer

- Hos søerne ser vi at 90 procent af behandlingerne i drægtighedsstalden skyldes benproblemer, forklarer Lisbeth Ulrich Hansen. Halthed observeres typisk de første uger efter gruppering, og der er ofte en overvægt af unge søer. Så sørg for at have skridsikkert underlag og god plads når gylte og søerne lukkes i drægtighedsstalden. Hvis der er stor konkurrence om foderet øger det risikoen for at nogle søer ikke trives i stien. Derfor skal der være nem adgang til foder og tildel gerne halm før udfodring.

- Hvis der er konkurrence om foderet, skal man regne med op til 10 procent sygestier. Det er noget mere end lovkravet på 2,5 procent og anbefalingen på 3-5 procent, siger hun. For at tilgodese de unge søer i stier med konkurrence om foderet anbefaler hun, at sortere søerne i fire aldersgrupper. Uanset fodringsprincip og stiindretning skal tilsyn foregå når dyrene er i bevægelse, ellers kan man ikke afgøre om dyret er halt.

Fokus på forebyggelse

- Forebyggelse, forebyggelse og atter forebyggelse er det vigtigste, siger Lisbeth Ulrich Hansen, og husker på at der skal være grundigt dagligt tilsyn i alle stier. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier og god plads til raskmeldte grise. Det er en fordel med faste aftaler og rutiner omkring et behandlingsforløb. Den daglig stillingtagen i sygestierne er vigtig. Det er dyrenes almene tilstand der er afgørende. Dyr uden en fremtid bør aflives med det samme.