I hestebønner har man hos Uhrenholt i Tarm fundet en afgrøde med højt proteinindhold, en stærk klimaprofil og ikke mindst en økonomisk attraktiv afgrøde.

Hos Uhrenholt I/S i Tarm har man de seneste fem år dyrket en stadig stigende mængde hestebønner, der ender som proteinkilde til produktionen af 80.000 smågrise årligt.

- Det er en af de bedste afgrøder, vi har økonomisk. Samtidig er det en fantastisk proteinkilde i vores produktion, og så er den tilmed klimavenlig, fastslår Poul Uhrenholt Jensen, der sammen med sønnen Anders Uhrenholt Jensen driver Uhrenholt I/S.

Hestebønnerne erstatter sojaskrå i foderplanen, eller ender som en handelsvare, når prisen er tilstrækkelig høj - som i sæsonen 2018.

- Vi kunne sidste år tjene de fleste penge ved at sælge hestebønner direkte fra lagret, og så var det billigere at købe sojaskrå. Det gav desuden en bedre likviditet, fordi vi fik afregning på hestebønnerene med det samme og betaler sojaskrå ved levering, fremhæver Poul Uhrenholt Jensen.

I det regnestykke har hestebønnerne et proteinindhold på 25-26 procent mod cirka 42 procent i sojaskrå.

- Inden vi tilsåede markerne i foråret, kunne vi på kontrakt sælge hele avlen til 182 kroner pr. hkg. Hestebønner er dermed ikke kun en afgrøde for husdyrproducenter, fastslår Poul Uhrenholt Jensen.

108 ha hestebønner

På Uhrenholt driver man 850 ha planteavl med majs, vårhvede, vinterhvede, byg, frøgræs og raps. Hertil kommer 108 ha med hestebønner, hvor andelen har været støt stigende i løbet af de seneste fem år.

- Første år avlede vi blot to tons, mens vi de seneste tre år har avlet 6, 7 og 5 ton, fortæller Anders Uhrenholt Jensen, der er ansvarlig for planteavlen.

Han og medarbejderne fortæller, at det ikke er en nem afgrøde, men når man kender til plantens vækstmønster og svagheder, kommer de gode resultater.

- Planten lukker ikke rækkerne og forbliver åben forholdsvis længe og har et lavt plantetal. Det gør, at man skal være påpasselig med at holde ukrudtstrykket nede, siger Anders Uhrenholt Jensen.

Hvis man er klemt rent harmonimæssigt, skal man være opmærksom på, at den som bælgplante ikke tager gylle.

- I midten af juni er rækkerne dog lukket og afgrøden står højt. Det er også en afgrøde, der skal have en masse vand, hvor vi vander i gennemsnit tre til fire gange de år, vi har haft hestebønner. Det kvitterer den også for ved god vækst her i vores JB1-jord, fortæller Anders Uhrenholt Jensen.

Store kerner

Hestebønnerne er i år i sædskiftet kommet efter frøgræsmarkerne.

- Vi har visnet frøgræsmarker ned i efteråret efterfulgt af en harvning med en tallerkenharve. Så lod vi markerne ligge, inden vi såede her i foråret. Og så kørte vi lige over det igen med en tallerkenharve for lige at få det til at tørre i toppen, forklarer Anders Uhrenholt Jensen.

Hestebønnerne kræver en såmaskine, som kan håndtere en stor kerne og en relativ stor mængde såsæd.

- Vi udsår med 300 kg per hektar med gode udbytter. Modningsmæssigt spreder hestebønnerne arbejdet lidt, fordi de modner lidt efter kornet. Det er heller ikke en afgrøde, som kræver særlig gødning og kan nøjes med kali, fortæller Johannes Madsen, medarbejder ved planteavlen på Uhrenholt.

Det er ikke umiddelbart den afgrøde, som kræver mest sprøjtearbejde, men det er vigtigt at være opmærksom.

- Vi sprøjter ikke meget, men det er klart, at det med hestebønnerne er en udfordring at holde ukrudtet væk. Vi sprøjter ukrudt to gange - en gang inden de kommer op - og en gang, når de er kommet op samt to svampesprøjtninger, forklarer Johannes Madsen.

Høst og tørring

Når tiden kommer til høst, er det en plante, som kan blive op til to meter høj, og giver lige stort udbytte, uanset om den er lav eller høj, men med en meget forskellig mængde plantemateriale.

- Høstteknisk er det ikke alle maskiner, der kan håndtere så stor en kerne, som hestebønnerne giver. Hvis du tærsker med et almindeligt kornsold, så lukker det til med det samme. Vi bruger for eksempel det samme sold, som vi bruger til at høste majs, fortæller Johannes Madsen.

Efter høst har hestebønnerne haft et vandindhold på mellem 17 og 22 procent vand.

- Det er derfor også en afgrøde som kræver, at man har tørrekapacitet. Vi laver også vores egen udsæd og har en spiringsprocent på 98. Hvis man kan håndtere afgrøden, er den meget attraktiv, men omvendt kan man godt brænde fingrene, hvis der kommer tørke, og man ikke kan vande, vurderer Anders Uhrenholt Jensen.