Abonnementsartikel

Små majsplanter med svagt udviklede kolber var det store samtaleemne på markvandring i Tårs

På det sidste af fire markvandringer under titlen ”Fra jord til foderbord – koen som mælkeproducentens forbruger”, satte konsulenter fra LandboNord fokus på majshøst og fulgte op på økonomien i græsslættene.

Ved opsummeringen af den del af sæsonen, der er gået, kunne konsulenterne glæde sig over gode udbytter i græsmarkerne, mens udsigten for udbytterne i majsmarkerne tegner et mere broget billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor majsen andre steder i landet kunne sås fra midten af april måned, er langt hovedparten af majsen nord for Limfjorden sået i maj måned. Det gør, at majsen ikke i samme grad som i resten af landet fik glæde af den meget varme periode i forsommeren. Tilmed har den megen nedbør i blomstringsperioden ført til en ringe bestøvning. Det gør, at der på mange af kolberne både mangler kerner midt på- og i spidsen af kolberne.

Konsulenterne kunne derfor berette om alt for mange marker, hvor små majsplanter med svagt udviklede kolber får svært ved at nå at afmodne, og hvor udbytterne vil blive katastrofalt lave.

Gode græsudbytter

De fire markvandringer, der har været afholdt i løbet af vækstsæsonen, har alle været hos Christen Dissing ved Tårs.

Ved at afholde alle møderne på én bedrift har det været muligt at følge udviklingen i mark og stald og diskutere det i forhold til de dispositioner, som Christen Dissing har foretaget.

Som en del af dette er udbyttet og kvaliteten i græsmarkerne blevet fulgt tæt gennem sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Generelt har udbytterne af de tre første slæt været gode og med en tilfredsstillende kvalitet.

Omkostningerne til ensilering ses i tabellen. Med de nuværende kornpriser viser den opnåede pris pr. foderenhed med al tydelighed, at der er god økonomi i selv at producere grovfoder.

Tredje slæt er blevet dyrere end de to første slæt. Det skyldes først og fremmest et lavere udbytte pr. hektar.

*prisen på vårbyg er sat til 140 korner pr. hkg.

Sprøjtevinduer i majsen

For at få et indtryk af hvor god virkning, der har været af bekæmpelsen af ukrudt i majsen, er der lavet sprøjtevinduer, hvor der er sprøjtet med henholdsvis halv og dobbelt dosis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På de arealer, hvor der er kørt med halv dosis, er der tydeligvis mere ukrudt. Dog ikke mere, end at majsen har kunnet klare sig i konkurrencen mod ukrudtet.

Erfaringerne fra i år får dog ikke planteavlskonsulenterne til at halvere dosis til næste år, da en stor del af forklaringen på, at majsen har klaret sig så godt, er det gunstige vejr omkring sprøjtetidspunktet.

Ved første sprøjtning blev der kørt med Laddok og Starane, mens der ved anden sprøjtning blev kørt med MajsTer og Starane.

Det var især store forekomster af hanespore, der gjorde det nødvendigt at køre med MajsTer i anden sprøjtning.

Problemerne med hanespore er så massive på en af Christen Dissings majsmarker, at han til næste år lægger marken ud med græs for at få bugt med problemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alternativt kunne problemerne med hanespore være løst ved at dyrke korn på marken i to år.

Det vil tilmed give mulighed for at forbedre næringsstof-balancen på arealet samt at få bugt med rodukrudt, som for eksempel tidsler og gråbynke.

Søgte ikke ekstra kvælstof

De store mængder nedbør i juni og juli gjorde det muligt at søge om ekstra kvælstof til roer og majs, hvis det kunne dokumenteres, at de store mængder nedbør havde ført til udvaskning af store mængder kvælstof. Fristen for ansøgning om tildeling af ekstra kvælstof var 15. august.

Christen Dissing søgte ikke, men på baggrund af beregninger foretaget af det lokale landbocenter har andre landmænd kunnet få mellem 10 og 45 kg ekstra kvælstof pr. hektar.

Vurderet ud fra majsen på Christen Dissings marker ser det da heller ikke ud til, at den har manglet kvælstof.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En køretur i sensommerlandskabet vidner dog om, at de store mængder nedbør har påvirket tilgængeligheden af kvælstof, da mange af markerne står med et gulligt skær.

En farve, der på de lette jorder formentlig skyldes kvælstofmangel – og som på lerjord kan hænge sammen med, at planternes rødder har haft det for vådt og har haft svært ved at ånde.

Kommende fokusområder

Kort tid før besøget hos Christen Dissing havde han spredt P- og K-gødning på græsarealerne.

Det fik konsulenterne til at rette fokus mod, at overskud af kali kan give køerne tynd mave.

Kalium er et salt. Derfor vil en øget tilførsel af kalium føre til, at køerne drikker mere vand – og dermed producerer mere gylle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsulenterne opfordrede derfor til, at der bliver sat øget fokus på tilførslen af kalium og tilføjede, at det eventuelt kan komme på tale at springe anden-års markerne over ved tilførslen af gødning sent i efteråret.

Som afslutning på mødet opfordrede konsulenterne til, at der ude i besætningerne bliver sat fokus på at sikre gode arbejdsforhold – både i det daglige og for maskinstationen. Forhold, der kan være med til at forbedre kvaliteten af grovfoderet.

Her blev nævnt:

* Tilkørselsforhold: lav en plan for til- og frakørsel og færdsel under indlægning af majsen

* Jævne markveje: eventuelt med vigepladser, så to traktorer kan passere hinanden

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Rettidig bestilling af maskinstationen

* Lav aftaler med maskinstationen, der løber over længere tid, så arbejdsopgaverne kan udføres rettidigt

* Arrondering: få afgrøderne samlet i blokke

* Sørg for at have jævne marker

Bjørnstrup 2007

Artiklen fortsætter efter annoncen

110 RDM årskøer

9.500 kg EKM

Majs 25 hektar

Græs 27 hektar

Vedvarende græs 19 hektar

Grønbyg 7 hektar

Korn 34 hektar

Brak 10 hektar