Professor Charlotte Lauridsen fra husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Foulum mindede deltagerne på Zero Zinc Summit om, at medicinsk zink er til syge dyr, og fodertilskud er til raske dyr.
- Jeg tror ikke, foderalternativer kan erstatte medicin, men de kan forbedre tarmens evne til at modstå diarré. Den eneste fodringsstrategi, der virkelig virker mod fravænningsdiarré, er justering af proteinniveau. Det er ikke, fordi andre alternativer ikke virker, men der mangler nogle flere studier i praksis af fravænningsdiarré og de forskellige foderalternativer, siger Charlotte Lauridsen.