I køkkenet på Thinghøjgård hælder Christian Børgesen kogende vand over instant-kaffen og tilsætter lidt frisk koldt mælk, der er malket i stalden få meter væk. Han er 28 år og driver bedriften med 250 årskøer og 250 hektar jord, hvor han selv ejer de 160.
Han tager en slurk af kaffen og begynder at fortælle om, hvordan han kom i gang som selvstændig, og hvad det kræver af ham i hverdagen.