Unik udnyttelse af protein og fosfor.

Vådfoder får tit skyld for, at nedbryde de tilsatte, syntetiske aminosyrer. Mikroorganismerne i suppen vil alt andet lige bruge de lettest tilgængelige næringsstoffer til vækst.

Men det sker ikke ved en god fermentering, hvor de rigtige mælkesyrebakterier arbejder på højtryk, forklarer Poul Uhrenholt Jensen. Han er slet ikke bekymret, for han er sikker på, at aminosyrerne er der, og at grisene udnytter dem.

citat start

Vådfoder uden
fermentering er idioti

citat slut

- Jeg går ikke så højt op i det med aminosyrer, og det gør mine grise heller ikke, for de vokser godt på fermenteret, lavprotein foder. Der er ingen tvivl om, at der er nok protein og aminosyrer tilstede i mit vådfoder, for tilvæksten er i orden, slår han fast.

Lavt protein giver høj vækst

Foderet til smågrisene på Uhrenholt I/S indeholder 127 gram fordøjeligt råprotein pr FEsv i gennemsnit fra start til slut. Det betegner Seges for en lavproteinblanding. Udnyttelsen af det protein, der er i foderet, er således i top, da tilvæksten er over 480 gram dagligt.

- Jeg regner selv på blandingerne. Men det regnestykke kan aldrig blive helt præcist. De mange restprodukter med skiftende analyser gør, at jeg må stole på, at fermenteringen optimerer råvarernes udnyttelse og optagelighed, siger Poul Uhrenholt Jensen. Han er overbevist om at fermentringen giver foderet en højere biologisk værdi.

- Alle aminosyrer er der. Vi er nede på cirka 10 gram fordøjeligt lysin pr FEsv, hvor man normalt ligger på 11,5 gram, så der må ske noget med proteinet, der giver en forbedret fordøjelse og udnyttelse, slår han fast.

Formidabelt fosforregnskab

I 2010 søgte Uhrenholt I/S om udvidelse af produktionen fra cirka 40.000 til 78.000 smågrise. Danmarks Naturfredningsforening (DN) havde selvfølgelig indsigelser til miljøgodkendelsen, der også omfatter lavbundsjorde. Da DN så fosforregnskabet på bedriften, blev indsigelsen trukket tilbage, fortæller Poul Uhrenholt Jensen.

- Hvis vi siger, at ét kg byg indeholder cirka syv gram fosfor. Ved normal fodring kan grisene udnytte tre gram. Ved en god fermentering, kan grisene udnytte fem gram. Det vil sige, at tilgængeligheden øges markant. Markens fosforregnskab går derfor i 0. På grund af det fine fosforregnskab fik vi lov til at udvide.

Det positive fosforregnskab kan kun lade sig gøre, fordi fermentering hæver udnyttelsen og fordøjeligheden af råvarerne, forklarer Poul Uhrenholt Jensen. Han er ikke i tvivl om at både dyr og miljø vinder ved fermentering.

100 hektar med hestebønner

En anden faktor, der spiller ind på den positive bundlinje og på bedriftens bæredygtighed, er dyrkning af eget protein. Al korn og protein avles hjemme. I år skal Uhrenholt I/S have 100 hektar med hestebønner. Udbytterne ligger mellem fem og syv tons pr hektar.

En anden vigtig proteinafgrøde for foderplanen er vårhvede, der med en proteinprocent på 14,5 til 15 giver en god base i foderet.

- Vi har avlet hestebønner i fem år, og brugt dem selv langt de fleste år. Der er ingen problemer i fodringen, smågrisene vokser godt på dem, siger Poul Uhrenholt Jensen. Han vil ikke købe protein ind i fremtiden, det vil han selv dyrke. Anders Uhrenholt Jensen driver cirka 1000 hektar, hvor en del er forpagtet af Thomas Clausager Jensen. I sædskiftet er der kernemajs, frøgræs, raps, hvede både som vinter- og vårafgrøde, maltbyg og byg med udlæg, hestebønner og lucerne til tørrestation. I al den tid han har fermenteret, har han aldrig manglet kvælstof i marken.

- Før landbrugpakken har mine marker aldrig manglet kvælstof, og det har fermenteringen en stor del af æren for, mener Poul Uhrenholt Jensen.

Læs mere om hvordan fermenteringen påvirker grisene og økonomien på Uhrenholt I/S her.