Ved at inkludere raps i sædskiftet nedsætter du risikoen for sygdomme, øger udbyttet og får flere bekæmpelsesmuligheder mod ukrudt.

Cirka hvert sjette år kan raps med fordel indgå i sædskiftet. Fordi raps er en helt anden type plante end korn, giver det nemlig flere fordele og virker blandt andet sanerende overfor sygdomme i kornet.

Det fortæller Knud R. Nielsen, der er planteavlskonsulent med speciale i raps hos LMO.

citat start

Hvis man har et rent planteavlsbrug, så er der generelt god økonomi
i raps. Tommelfingerreglen er, at rapsprisen skal være 1,8 til 1,9
gang højere end hvedeprisen,
for at det kan betale sig

citat slut

- Hvis man for eksempel har hvede på et areal hvert år, er der risiko for, at der kommer nogle sygdomme, og det kan man undgå ved at bryde sædskiftet med raps. I forhold til ukrudt giver det også nogle andre bekæmpelsesmuligheder at inkludere raps, for så kan der bruges nogle midler, som har andre virkningsmekanismer. Blandt andet græsukrudt bliver lettere at bekæmpe, fortæller Knud R. Nielsen.

Spreder risikoen og arbejdsbyrden

En anden god grund til at overveje rapsen er, at det er en af de eneste afgrøder, hvor man må sprede husdyrgødning om efteråret. Raps gør det derfor muligt at sprede gyllekørslen hen over året, så arbejdet bliver mere jævnt fordelt.

Der kan også være en udbyttemæssig fordel i at inkludere raps i sædskiftet, da det generelt giver højere udbytte at variere afgrøderne. Desuden spreder det risikoen for stort produktionstab at dyrke forskellige afgrøder.

- Hvis det er et år, hvor en bestemt afgrøde ikke klarer sig godt, så er det uheldigt at have den afgrøde på hele sit areal. Eksempelvis i 2018, hvor det var meget tørt, var rapsen en af de mindre tørkefølsomme afgrøder med mindst udbyttenedgang. Så der var det en fordel at have raps på nogle af sine arealer, siger Knud R. Nielsen og tilføjer, at det naturligvis også kræver lidt mere af planteproducenten af have flere forskellige afgrøder.

- Jo flere ting en landmand skal beskæftige sig med, jo flere ting skal han mestre. Det er selvfølgelig nemmere, hvis man bare har én afgrøde, men jeg fornemmer, at de fleste ser flere afgrøder som en udfordring og synes, det er spændende at håndtere.

Økonomiske fordele

Der kan også være en økonomisk fordel i at dyrke raps, men hvor stor, den bliver, afhænger af hvilken type landbrug, man har.

- Hvis man har et rent planteavlsbrug, så er der generelt god økonomi i raps. Tommelfingerreglen er, at rapsprisen skal være 1,8 til 1,9 gang højere end hvedeprisen, for at det kan betale sig, og det har den holdt nogenlunde de sidste par år, siger Knud R. Nielsen, og fortsætter:

- På husdyrbedrifter hvor man køber foder, fordi man ikke selv kan producere nok, optager rapsen jo noget areal, som man ellers ville have kunne dyrket korn til foder på, og så skal man købe mere foder udefra. Derfor kan de økonomiske fordele være mere tvivlsomme her. Dog er det min vurdering, at der de fleste steder alligevel er en økonomisk fordel i at inkludere raps alene på grund af de fordele, variationen i sædskiftet giver.

Rapsen har sin plads

Knud R. Nielsen anbefaler, at man ikke har raps på et areal oftere end hvert sjette år for at undgå rapssygdomme.

- I nogle år har det været særligt rentabelt at dyrke raps, og det har medført, at det er blevet dyrket for ofte på nogle arealer. Nogle steder helt op til hvert tredje år, og det øger risikoen for specifikke rapssygdomme, for eksempel kålbrok. De arealer vil ikke egne sig til raps igen de næste 10-15 år, fordi det er blevet dyrket på dem så hyppigt, fortæller Knud R. Nielsen.

Selvom der er mange faktorer, der spiller ind på fordelene ved raps i sædskiftet, er planteavlskonsulenten ikke i tvivl om, at det er en afgrøde, han anbefaler.

- Rapsen har helt sikkert sin plads i dansk planteavl, og det vil den også have fremover. Jeg synes generelt at raps er en rigtig spændende afgrøde at have, som også har mange interessante anvendelsesformer, lyder det fra Knud R. Nielsen.