Abonnementsartikel
Der er ikke nævneværdige problemer forbundet med at udvinde ethanol af sukkerroer.
Det konstaterer Fredrik Fogelberg, forsker fra det svenske JTI Instituttet för jordbruks- og miljöteknik i forbindelse med et forsøg på et norsk kartoffelbrænderi.
Dermed lysner det med hensyn til at producere bioethanol med henblik på transportsektoren, et ønske, som blandt andet er kraftigt i Gotland, hvor virksomheden Gotlandsbetor AB har interesse i perspektiverne.
Det er på foranledning af Gotlandsbetor AB, at JTI sammen med et norsk brænderi har gennemført et forsøg med mosning og spritbrænding af 26 ton sukkerroer fra Gotland for at undersøge, om der er potentiale for at etablere en ethanol-fabrik på Gotland.
Bioethanol bliver i Sverige produceret på basis af korn ved Agroetanols fabrik i Norrköping.
- Men i Sverige mangler vi praktisk erfaring med ethanolproduktion med roer som råvare.
- Den viden, der findes i Sverige på området, baserer sig på erfaringer fra den svenske kartoffelbrænder-industri i begyndelsen af 1900-tallet. Og nu produceres der altså ikke længere sprit på basis af kartofler i Sverige, lyder det fra JTI.
Værdifuld viden
Gennem samarbejdet med det norske kartoffelbrænderi har JTI og Gotlandsbetor AB fået værdifuld viden, og de har fået væsentlige input i forhold til at etablere en storskala produktion af ethanol på basis af sukkerroer.
- Vi kan konstatere, at der ikke er nogen større problemer forbundet med at lave roepulpen eller masken, siger Fredrik Fogelberg, der fortæller, at destilleringen også gik problemfrit, og at råspritten fra roer har en alkoholprocent på 96.
Processen er når den fungerer, som den skal ret enkel. Roerne moses til en grød, som blandes med almindeligt bagergær, og grøden gærer så i godt et døgn. Derefter koges masken, og alkoholen udvindes.
Bærmeresten efter destilleringen kan anvendes til dyrefoder eller den kan forrådnes i forbindelse med biogasproduktion.
- Den teknologi, som er nødvendig, er forholdsvis enkel. I Norge foregår produktionen med et minimum af computerstyret regulering af processen, lyder det fra JTI.
- Min vurdering er, at det vil være ret enkelt at etablere et anlæg i stil med det norske brænderi, bare i større skala. Et sådan anlæg burde kunne dække eksempelvis Gotlands behov.
- Kan man desuden drage nytte af bærmeresten enten i foderet eller som ressource i forbindelse med biogasproduktion, udnytter vi roerne maksimalt, siger Fredrik Fogelberg, der nu skal granske hele processen fra ende til anden.
