Besætningsdyrlægens rolle ved en mistanke om afrikansk svinepest er ikke kun anmeldelse, det er også støtte til svineproducenten.
- Typisk vil det være besætningsdyrlægen,der bærer mistanken ind til os. Dyrlægen får at vide, at han/hun skal blive i besætningen, og derfor forventer vi, at dyrlægen er der, når veterinærenheden kommer inden for et par timer, siger Sisse Berg Wulff, der har beredskabet tæt inde på livet hver dag som en del af et team på 12, der arbejder med anmeldepligtige sygdomme i Fødevarestyrelsen.