Abonnementsartikel
Valtra udvider N-serien med N82 og N92 - to mindre modeller i klassen under 100 hk
De kraftfulde modeller Valtra N82 og N92 leveres i HiTech-version med hydraulisk vendegear og tre-trins programmérbar powershift-transmission som standard.
Kunder som ønsker en mere enkelt version tilbydes A-serien med samme effekt.
Valtra N82 yder 88 hk og N92 yder 101 hk i henhold til ISO14396.
Rummelighed og udsyn
Den rummelige kabine på de nye N-serie-modeller er den samme som på de store modeller i N-serien.
Udsynet fremad er ikke blevet mindre, men yderligere forbedret, da hjælmen er den samme, som på A-seriens modeller.
De nye mindre traktorer i N-serien er utrolig manøvredygtige, da akselafstanden kun er 2535 mm, hvilket er 30 mm mindre end på de større N-serie-modeller.
De mindre modeller er også omkring 200 kg lettere end de større N-serie-modeller, da det meste af vægten er fjernet fra forakslen. Det gør den nye N-serie ideel som frontlæssertraktor.
Valtras 35 og 45 frontlæsser anbefales. Frontlift kan også monteres på fabrikken som ekstraudstyr.
Styrke og alsidighed
Løftekapaciteten i liftarmene er 400 kg, og hydraulik-kapaciteten er 73 liter pr. min. Frontliftens løftekapacitet er på 2500 kg.
Specielt til skovbrug kan den nye N-serie leveres med skovkabine, gaspedal bag i kabinen og brændstoftank af stål.
Valtra HiTrol turbinekobling er også muligt tilvalg som ekstraudstyr.
Valtra N82 og N92 er anvendelige til alle opgaver på gården, til frontlæsseropgaver, i skoven og ikke mindst alsidige inden for entreprenørsektoren.
Nyt ekstraudstyr
Der er også nye muligheder for at opdatere de større traktorer Valtra N101-N141- med ekstraudstyr, der øger komforten og produktiviteten.
Klimaanlæg er desuden et muligt tilvalg på alle HiTech- og Advance-modellerne.
Elektrisk indstillelige og opvarmede sidespejle er også muligt udstyr som tilvalg foruden Xenon arbejdslys.
Endelig er det muligt at erhverve sig ekstra stort luftfilter samt aktivt kulfilter til førerhuset som ekstraudstyr.
Miljøvenlige motorer
Valtras A-serie-traktorer tilbydes nu med endnu mere miljøvenlige motorer.
Grundegenskaberne ved A-serien er der ikke ændret på, men motorteknologien er blevet opgraderet, så motorerne lever op til Tier 3-miljøstandarderne.
- De nye motorer er udstyret med en luft-til-luft intercooler og et nyt luftfilter, som svarer til det, der anvendes på N- og T-serie-traktorerne.
- Dette luftfilter er betydeligt mere effektivt og brugervenligt end det, der tidligere blev anvendt. A-serie-traktorerne ser ganske vist ud som hidtil, men der er foretaget et betydeligt antal ændringer på motorerne, siger Ari Leppiniemi, projektmanager på A-serien.
En af ledetrådene i arbejdet med at forny A-serien var at styre omkostningerne. Målet var at fastholde A-serien som en driftsøkonomisk, enkel og driftssikker basistraktor.