Abonnementsartikel

Klapsalvernes decibel og varighed viste, at det var en respekteret og anerkendt leder, danske svineproducenter i går tog en foreløbig afsked med på Dansk Svineproduktions Årsmøde.

Det var sidste gang, direktør Orla Grøn Pedersen aflagde beretning for det system, der har været hans arbejdsplads siden 1. april 1973, og som han stopper som leder for ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet for mange ord, havde Dansk Svineproduktions bestyrelse valgt at vise en kavalkade over udviklingen i dansk svineproduktion i den periode, som Orla Grøn Pedersen i høj grad har været med til at præge.

Ikke mindst etableringen af Den Rullende Afprøvning i 1975 og med Orla Grøn Pedersen som leder har været med til at give danske svineproducenter en international førerstilling. Denne institution har været bindeled mellem grundforskningen og den praktiske svineproduktion.

I sin tak til den næsten 2.000 mand store forsamling på årsmødet sagde en bevæget Orla Grøn Pedersen, at jobbet havde givet ham muligheder for mange interessante oplevelser og rejser jorden rundt, men at det alligevel er blandt svineproducenterne, han har befundet sig allerbedst.

Ny struktur

Omvendt har Orla Grøn Pedersen også altid stået stærkt i svineproducent-kredse, hvor der er stor respekt om hans faglige dygtighed, og fordi det altid har været svineproducenternes interesser, der har haft 1. prioritet.

Denne prioritering har til gengæld også givet knubs, idet det er velkendt, at der har været adskillige kontroverse på Axelborg mellem Orla Grøn Pedersen og Danske Slagteriers ledelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke mindst disse forhold der tidligere på året resulterede i ansættelse af vicedirektør Nicolaj Nørgaard, der fra januar overtager chefstolen i Dansk Svineproduktion.

Men det har også være stærkt medvirkende til den nye struktur for Dansk Svineproduktion, der blev meldt ud i sidste uge.

Herefter er Dansk Svineproduktion en juridisk selvstændig organisation med tre basisorganisationer, Danske Slagterier, Dansk Landbrug og Danske Svineproducenter.