Fremover vil fædre have to måneders barsel øremærket, men hvis ikke faderen bruger dem, kan moderen ikke overtage dem.
Det bliver konsekvensen, hvis et EU-direktiv bliver vedtaget. Det nye direktiv mangler endnu den formelle vedtagelse, men da EU-parlamentet og Ministerrådet er enige, så betragtes dette mere eller mindre som en formalitet.
Forslaget øremærker otte ugers barsel til hver af forældrene i forlængelse af de indledelse 18 uger til moderen, som af langt de fleste betragtes som "obligatiske". Ud af de 18 afholdes de 4 før fødsel.
Men ud af de otte uger er det kun i de seks, at man har ret til barselspenge. Vil man holde alle otte uger, bliver det derfor uden løn. Om det så betyder, at barnet som konsekvens heraf bliver sendt tidligere i institution, vides endnu ikke.
Hvad siger tallene om landbruget?
Mere interessant bliver det, når man dykker ned i tallene for dansk landbrug. For er der ligestilling? Og er der lige løn for lige arbejde?
Lad os starte med at se på, hvordan kønsfordelingen er. Danmarks Statistik ligger inde med tal for hele brancher, som dækker over både landbrug, skovbrug og fiskeri. Det er en kende for unuanceret for Bovi, men heldigvis har vi Danmarks Radio.
Sidste år indsamlede DR data om mænd og kvinder i over 700 forskellige brancher. Her viser det sig, at kønsfordelingen for folk, der arbejder med "avl af malkekvæg", er 82 procent mænd og 18 procent kvinder.
Men en kønsfordeling siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan det så går med løngabet mellem mænd og kvinder. Her må vi desværre nøjes med Danmarks Statistiks tal. Her viser tallene, at det går langt bedre med lige løn for lige arbejde inden for landbruget, end det går i forhold til landsgennemsnittet på tværs af alle brancher. Men kønnene får stadig ikke helt det samme.
På landsplan tjener kvinder cirka 87 procent af mændenes løn, beregnet ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Ser man på "Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri", var det tal 98,7 i 2017.
Lidt værre ser det dog ud for "landbrugsteknikerarbejde". Her får kvinderne 88,5 procent af, hvad mænd tjener.
Reel ligestilling er målet
Argumentet for at reservere en del af barslen til mændene er, at man vil sikre en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv samt "bidrage til at udligne den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen".
I en fælles udtalelse lovprises aftalen af førstenæstformand Frans Timmermans, beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen og EU's rets- og ligestillingskommissær, Vera Jourova.
- Den foreløbige aftale, som Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har indgået i dag, er godt nyt for Europas familier, lyder det i udtalelsen.
Det er man hos blandt andet Dansk industri ikke begejstrede for. Her udtaler administrerende direktør Jacob Holbraad i en pressemeddelelse følgende:
- Vi har fra start været skeptiske over for forslaget, og dagens aftale ender desværre også med at gribe mere ind i de danske regler, end vi havde håbet på.
Heller ikke på Christiansborg er der begejstring at finde. På tværs af partier er holdningen, at man synes, at EU går for vidt, fordi man blander sig i de enkelte landes barselsregler. Ydermere mener mange, at børnefamilierne selv skal have lov til at bestemme, hvordan de vil indrette sig.
Endnu usikkert for gårdejere
Men er man så som gårdejer tvunget til at tage otte ugers barsel?
Ikke endnu, men hvis det står til Europaparlamentets ligestillingsudvalg, bliver det sådan. Af Europa-Parlamentets brief om direktivets vej gennem lovgivningsmøllen fremgår det, at Parlamentets ligestillingsudvalg klart anbefaler, at principperne i det nye direktiv bredes ud til at gælde selvstændige også - og dermed gårdejerne.
Det er endnu uvist, hvornår de nye regler vil træde i kraft. Europa-Parlamentet skal først forhandle lovslaget på plads, før det er vedtaget. Det vil formentlig ske før valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Da det er udformet som et direktiv, betyder det, at de forskellige EU-lande selv skal implementere teksten i den nationale lovgivning. Det kan let komme til at tage et par år.
Samtidig er det tilladt for en dansk regering at stramme reglerne, forstået på den måde, at man har lov til at indføre længere øremærkede perioder, men ikke kortere.