Abonnementsartikel
Ifølge Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter er de nye danske mejeriselskaber, som er blevet etableret i løbet af sensommeren og efteråret, i gang med overvejelser om, hvorvidt det kan betale sig at tegne medlemskab i Mejeriforeningen.
- LDM er blevet gjort opmærksom på, at de nye selskaber, som aftager mælk, ikke som oplyst af Dansk Kvæg i Agerskov har ansøgt om optagelse i Mejeriforeningen endnu. De overvejer dog, og vurderer om udbyttet ved medlemskab står mål med omkostningen. Det gælder så vidt LDM er orienteret alle de nye selskaber, hedder det i en meddelelse fra LDM.
Foreningen skriver ligeledes, at billedet af hvor mange nye selskaber, der er kommet til, er ved at være fuldendt. Listen ser således ud.
* Danish Dairy: Cirka 100 leverandører
* Vestmælk: Seks leverandører
* Border Dairy: Cirka 10 leverandører
* Tre producenter med knap seks millioner kg mælk har desuden meldt sig ind i Husum mejeri som andelshavere.