Abonnementsartikel

Den netop genvalgte regering er fra mange sider blevet beskyldt for ikke at være ambitiøse nok på energi- og klimaområdet.

Noget tyder på, at regeringsparterne har taget kritikken til sig. I hvert fald bringer Berlingske Tidende i dag en historie om, at der kan være et nyt ministerium for energi og klima på vej som en del af en større regeringsrokade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Connie Hedegaard har sat sit tydelige aftryk på miljøområdet, og da man mener, at energiområdet ikke rigtig hører hjemme under transportministeriet, og miljøministeren samtidig spiller en central rolle for regeringen frem mod det store klimatopmøde i København i 2009, lyder der røster på Christiansborg om, at netop hun skal have ansvaret for det nye ministerium.

- Det handler jo også om sikkerhedspolitik, og det er måske behov for, at man samler trådene i et helt nyt ministerium. Det kan også styrke arbejdet frem mod topmødet i 2009, siger en unavngiven kilde til Berlingske Tidende.

At der kommer en ministerrokade er helt sikkert, de næste dage vil så vise, om der også bliver tale om et nyt ministerium, og hvem der får ansvaret for det.