I tabel 1 er der vist en oversigt over udvalgte vårbyg sorters dyrkningsegenskaber ud fra fremavlsarealet 2018 og dermed såsædsmængden til sæsonen 2019. Der bør vælges to sorter med forskellige egenskaber, det vil sige sorter, som kan kompensere for hinandens svagheder ved potentielt udbyttetab forårsaget af sygdomme, lejesæd med mere. Sorterne skal også være dyrkningssikre og passe godt til ejendommens beliggenhed og jordens beskaffenhed. Årets forsøg bærer dog præg af, de meget tørre forhold, hvor svampetrykket har været meget begrænset. Derfor skal tallene fra 2018 ikke vægtes særlig højt, og der bør ses over flere år.
Man skal have anvendelsen i tankerne ved valg af sort, altså hvorvidt man skal bruge det til foder eller malt. Vil man være sikker på at kunne komme af med sin maltbyg hedder sorterne RGT Planet og KWS Irina, ved andre sorter bør der ligge en kontrakt for levering til grovvareforretning.