Skal Landsforsøgene med jordbearbejdning afskaffes

Forfatterne af artiklen om reduceret jordbearbejdning i Maskinbladet 26. oktober 2007 langer meget hårdt ud efter forsøgsarbejdet i Danmark.

Artiklen er skrevet af jordbrugsteknologstuderende Henrik Clement og Michael Erlang-Nielsen, og i artiklen kritiserer en landmand, der ikke pløjer, at forsøgene med reduceret jordbearbejdning kun viser samme udbytte som i de parceller, der er pløjet. Da de ikke viser et merudbytte ved reduceret jordbearbejdning, er forsøgene åbenbart misvisende.

Forfatterne og landmanden er vist ikke opmærksomme på, at der siden 2000 har været fastliggende forsøg, hvor arbejdet er udført af personer med grundig kendskab til de enkelte maskiner.

Disse forsøg er startet i erkendelse af, at det kan være et problem, hvis forsøgsarealerne skifter fra sted til sted. Netop derfor blev der i 2000 i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, LRØ, Bygholm Landbrugsskole og Landscentret etableret en række forsøg med fastliggende parceller. De har nu ligget i otte år, således at en eventuel langtidseffekt af reduceret jordbearbejdning nu burde vise sig.

I forbindelse med de omtalte forsøg blev der ændret en del i placeringen af parcellerne, så der i modsætning til tidligere nu kan køres på langs af agerretningen, og derfor kan der køres med stor hastighed som i det virkelige liv.

Mangler midler

Forsøgsarbejde som det, der her er lavet, vil vi gerne udvide, såfremt vi kunne skaffe midler og for eksempel supplere med andre undersøgelser i fastliggende storparceller, hvor fast personale kan sikre, at tingene bliver gjort korrekt. Netop området jordbearbejdning er det svært at få forskning og forsøgsmidler til.

Hvis landmanden og forfatterne ville bruge fem minutter på at læse, hvad der er skrevet på LandbrugsInfo om resultaterne af de mange års forsøg, vil de se, at der også i flere af disse forsøg blev opnået et merudbytte, hvor der ikke blev pløjet.

Det skyldtes blandt andet et stærkt angreb af goldfodsyge i de pløjede parceller i et af de år, hvor der var vårbyg i markerne.

Vanskelige forsøg

Det er korrekt, at Bente Andersen har udtalt til forfatterne, at forsøg med jordbearbejdning generelt er vanskelige at håndtere og langt vanskeligere end eksempelvis sortsforsøg og forsøg med forskellige kemiske midler.

Specielt kræver gode forsøg med jordbearbejdning, at forsøgsfolkene kender maskinerne nøje.

Igennem tiden er der lavet dårlige forsøg med jordbearbejdning, hvor usikkerheden i forsøgene har været alt for stor, simpelthen fordi forholdene ikke har været i orden.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er blevet og bliver gennemført forsøg i Danmark med jordbearbejdning af høj kvalitet, som er velegnede til at fortælle os, hvordan pløjning og ikke pløjning klarer sig i forhold til hinanden jævnfør de viste forsøgsresultater.

Vi vil gerne opfordre til, at når der bliver fremsat kritik af forsøg med jordbearbejdning, at man så skelner og fremhæver det, der rent faktisk er godt.

Hvis man ikke gør det, kan man jo bidrage til, at også det gode forsøgsarbejde afskaffes. Det har næppe været forfatternes hensigt. 

Figuren viser resultaterne af fem års forsøg i de fastliggende parceller.