Hvis man ser på forekomsten af yverbetændelse og metabolske sygdomme med produktionsintensiteten, udtrykt ved ydelse og fodringsstrategi, viste undersøgelsen ingen sammenhæng.

Det hører til de absolutte sjældenheder, at forskere på tværs af landegrænser skaber overblik over, hvad der findes af management-strategier, sundhedniveauet i besætninger og ydelse. Men det er lige, hvad forskere i syv forskellige europæiske lande har gjort.

En af konklusionerne var, at danske økologiske mælkeproducenter ligger helt i top, når man ser på ydelsen. Men der er selvfølgelig et men:

- Der er stor forskel på økologiske malkekvægsbesætninger på tværs af de europæiske lande, vi havde med i studiet. Det være sig både i besætningsstørrelse, racer og management, siger Tine Rousing.

Hun er forsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og var en af de centrale bidragsydere til undersøgelsen, som også talte forskere fra Schweiz, Polen, Litauen, Østrig, Sverige og Tyskland.

Det store, første spadestik

Undersøgelsen viser samtidig, hvor svært det rent faktisk er at sammenligne bedrifter på tværs af landegrænser, for der er utroligt mange ting, som har indflydelse på produktionsforholdene. For det første er der prisen på arbejdskraft, jord og maskiner. For det andet er lovgivningen forskellig, selv om det er EU, som overordnet set sætter rammen. Og for det tredje er de geografiske forhold bestemt heller ikke at kimse af, hvis man sammenligner for eksempel Schweiz og flade, homogene Danmark.

Der er heller ikke mange, der har gjort forsøget før. Faktisk nærmest slet ingen, viste en litteraturgennemgang, som blandt Tine Rousing var med til at lave. Det har forskerne i denne undersøgelse heller ikke gjort.

- Vi har forsøgt at skabe et overblik over, hvad der findes af variation derude. Derfor er Undersøgelsen mere kvalitativ, end den er kvantitativ. Vi ville først og fremmest undersøge, hvad der er af farmtyper derude, og hvordan de er karakteriserede, siger hun.

Første skridt var at identificere de forskellige typer af bedrifter, der er, efter bestemte parametre: Geografisk tilhørsforhold (er det bjergrigt eller fladt som i Holland?), antal af køer i bedriften, opstaldningstype og produktionsintensitet.

Her fandt forskerne frem til flere forskellige per land, og udgangspunktet var at undersøge mindst 10 besætninger per type per land. Dette blev gjort med blandt andet et spørgeskema, som gik ned i detaljer, så som, hvordan køerne bliver malket, hvordan og hvor ofte man fodrer og management-strategi, herunder hvordan arbejdet med reproduktion foregår. Herudover trak man også på de nationale databasers informationer.

Det endte med at blive en database, hvor man kan se, de forskellige resultater, og databasen er offentligt tilgængelig.

- Det har været særligt interessant at derpå tværs af landende og indenfor landene generelt er stor variation. Danmark er dog det mest homogene, hvad angår diverse karakteristika, siger hun.

Således blev der kun identificeret én overordnet måde at drive økologisk mælkeproduktion på i Danmark, set ud fra undersøgelsens parametre: Vi er et fladt, lille land med relativ ens geografi og produktionsmetoder med stort fokus på ydelse og reproduktion - næsten alt sammen i løsdrift. Det er i dag 95 procent af samtlige danske malkekøer, som lever i løsdriftsstalde, mens kun 5 procent lever i bindestalde. Det er forbudt at bygge nye bindestalde, og de allerede eksisterende skal udfases i 2027.

Til sammenligning har man i Schweiz en langt større variation. Dels er der langt flere tilskud at hente (se i øvrigt artiklen ?Salg af kvier er en god forretning i Schweiz? på side 28 i bladet), hvilket gør, at det kan betale sig at have relativt få køer i bedste Milka-stil gående på en sæter. Og her afhænger de forskellige tilskudsmuligheder ikke blot af, hvilken kanton man bor i (i alt 26 stk.). Men også nogle gange af kommunen, og dem er der mere end 2.700 af, selv om landet er næsten nøjagtigt lige så stort som Danmark.

- De lande, der har den største variation, er også de lande med store geografiske forskelle internt, som for eksempel Schweiz, eller også finder man politiske ?rester? som i Polen, der i hine tider havde de store kooperativer, siger Tine Rousing.

Udover ydelse per ko kan man også se, hvor lang levetiden for en ?standardko? er på de deltagende bedrifter, hvor mange måneder hver ko omtrent er, inden den er drægtig med første kalv og så videre. Men disse tal skal tages med forbehold, for der er kun tale om 10 bedrifter.

Måske kortere levetid i Danmark

Af undersøgelsen fremgår det også, at der er stor forskel på, hvornår det er mest almindeligt for en ko at kælve første gang. I Schweiz er koen typisk 32 måneder, når produktionsformen ikke er intensiv, mens man typisk finder de yngste førstegangskælvere på store bedrifter med løsdrift i Litauen (24 måneder). Tilsvarende er det tal for de deltagende danske besætninger 25,5 måneder.

Men der, hvor det bliver interessant, kan være, når man ser på andelen af førstegangskælvere. I Danmark udgør disse en relativt stor andel af besætningen i Danmark, sammenlignet med andre lande. Det kan give muligvis give en indikation af, at den gennemsnitlige levealder i Danmark måske ikke ligger i toppen.

I Danmark er omtrent 35 procent af dyrene førstegangskælvere, mens man i visse andre lande finder en ditto andel på 18 procent.

Men årsagerne hertil kan være mange: Managementstrategi, race og andre ting, som denne artikel ikke vil gå i detaljer med.

Høj ydelse giver (måske) ikke flere sygdomme

I Danmark er ydelsen i top, mens den gennemsnitlige levetid ikke lader til at høre til i eliten. Men betyder det så, at man kan forvente flere sygdomstilfælde i de danske besætninger med intensiv produktion?

Hvis man ser på forekomsten af yverbetændelse og metabolske sygdomme med produktionsintensiteten, udtrykt ved ydelse og fodringsstrategi, viste undersøgelsen ingen sammenhæng. Hvad årsagen til dette er, kan man kun gisne om.

Undersøgelsen forsøger heller ikke at spekulere i, hvem der er bedst til at tjene penge i forhold til managementstrategi. Til det er de regionale forskelle for store. En race af kvæg giver måske ikke så høj en ydelse, men til gengæld kan den være godt tilpasset klimaet og omgivelserne generelt.

Undersøgelsen forholder sig heller ikke, hvilken foderstrategi der er bedst.

- Derfor kan man ikke sige, hvilken strategi er den bedste, men der er forskellige måder at gøre tingene på. Og forhåbentlig kan nogle blive inspirerede af den viden, vi har tilvejebragt på området, siger Tine Rousing.

Undersøgelsens resultater kan ses på denne side med det knap så mundrette link: http://projects.au.dk/coreorganicplus/research-projects/organicdairyhealth/database-summary/.