Satser stort på bioenergi

Det var overvejende glæde og begejstring, der prægede indlæggene forud for indvielsen af verdens største biogasforsøgsanlæg ved Forskningscenter Foulum – både blandt forskere, erhvervsfolk og de politiske talere.

Men lidt malurt var der også. For anlægget har været 10 år undervejs, og den lange vej fra initiativ til endelig opførelse er ikke et enkeltstående tilfælde.

- Der er flere biogasanlæg, der aldrig bliver opført på grund af økonomi, og fordi det er svært at finde en placering til dem.

- Der er alt for meget bureaukrati og for ringe politiske rammer omkring udviklingen inden for biogasenergi, sagde Ib W. Jensen, næstformand i Landbrugsraadet i sit indlæg – og det synspunkt var han ikke alene om, fremgik det.

Det nye biogasforsøgsanlæg blev indviet 30. oktober. Det er blandt andet finansieret af Fødevareministeriet og midler fra nedlagte forsøgsgårde.

Blandt talerne ved indvielsen var blandt andre Bent Hansen, formand for Region Midtjylland, Ib W. Hansen, næstformand i Landbrugsraadet, Asger Myken, Dong Energy og forskere fra DJF.

Fødevareminister Eva Kjær Hansen havde meldt afbud på grund af sin deltagelse i valgkampen.

Stilstand for længe

Der er et stort uudnyttet potentiale i udvikling af biogasenergi – både i forhold til reduceringen af CO2 og beskyttelsen af vandmiljøet.

Begge er forhold, som Danmark er forpligtede på i Kyoto-aftalen og i Vandrammedirektivet, og hvor biogas-teknologien udgør et omkostningseffektivt klimainstrument.

Dertil kommer, at en udbygning af sektoren for biogasenergi rummer erhvervsmæssige muligheder blandt andet i forhold til eksport.

I ét af indlæggene kom der økonomiske beregninger på værdien af miljøteknologien. Ifølge en sektoranalyse udarbejdet af Handelshøjskolen i Aarhus fastsættes erhvervspotentialet nationalt til 10 milliarder kroner og internationalt til 784 milliarder kroner.

Men skal disse muligheder udnyttes maksimalt, bør der handles – nu.

- Biogasenergien står over for de samme problemer som vindmøllerne. Det er svært at overbevise udlandet om, at de skal købe hos os, når vi ikke bruger den viden, vi har, sagde Ib W. Jensen.

- Derfor er nogle afklarende politiske rammevilkår for udbygning, forskning og så videre helt afgørende. Og det haster, hvis det skal være inden 2009, hvor vi vil vise verden, hvad vi kan.

- Det er simpelthen nødvendigt med et energi-politisk forlig efter valget, for det har stået stille alt for længe på dette område, understregede han.

Den optimale situation

I Danmark ligger der navnlig i udnyttelsen af husdyrgødning til biogas-produktion et enormt potentiale. Men i de anlæg, der eksisterer i dag, udgør omsætningen af organisk stof fra for eksempel husdyrgødning og halm kun cirka 50-60 procent af det teoretisk mulige.

Det kan det nye forsøgsanlæg måske være med til at lave om på. I hvert fald har forskere og erhvervsliv med det nye anlæg fået noget nær det optimale udviklingssted for fremtidens bioenergi.

Anlægget, der har fire forsøgsreaktorer med tilhørende fortanke og doseringssystemer til tilførsel af faste produkter som blandt andet foderrester, dybstrøelse og energiafgrøder, gør Forskningscenter Foulum selvforsynende med varme til det 10.000 kvadratmeter store boligareal.

Derudover vil anlægget producere strøm for mellem 7.000 og 8.000 kroner i døgnet.

Det er dog hverken varme- eller elproduktion, der er hovedformålet med anlægget. Det er derimod forskning, og inden længe går DJF og Novozymes i gang med et forskningsprojekt med base i det nye anlæg.

- Vores rolle er forskning, og med det nye anlæg kan vi nu lave forsøg i fuld skala i modsætning til tidligere, hvor det er foregået i små kolber.

- Det er en enestående mulighed og en milepæl, fordi vi nu kan køre helt til den grænse, som teknikken tillader samtidigt med, at vi kan køre gentagelser i serier og parallelt, forklarede Gunnar Hald Mikkelsen, driftschef for det nye anlæg under rundvisningen.