Abonnementsartikel

EU’s landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, kommer i morgen med offentliggørelsen af principperne i det længe ventede ”sundhedstjek” af unionens landbrugsstøtte. Men allerede nu er der forlydender om, hvad det blandt andet kommer til at indebære.

- Europas allerrigeste landmænd, herunder det britiske kongehus, står til at miste støtte, mens de fattigste ikke berøres. Braklægningsordningen forsvinder, og mælkekvoter gøres billigere, så produktionen kan stige. Og så skal der sættes gang i erhvervsudviklingen i Europas landdistrikter, skriver Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommissæren offentliggør revisionen af landbrugspolitikken på et pressemøde i Bruxelles i morgen. Maskinbladet.dk har en journalist på pletten, som vil følge udspillet, så i morgen kan du læse meget mere om sagen her på siden.