Abonnementsartikel
HYO har fulgt Claus Skjellerups udfordringer med foder uden medicinsk zink på Hestehavegaard ved Tommerup på Fyn. Han har kørt uden medicinsk zink i næsten et år og han fortsætter ufortrødent. Holder tilvæksten det høje niveau resten af 2018, giver det en gevinst på 350.000 kroner.
- Vi har ingen planer om at vende tilbage til at bruge zink som medicin, så længe det kører så godt, som det har gjort i år, siger Claus Skjellerup, medejer af Hestehavegaard. Han fortæller, at han ikke engang har en sæk stående i foderladen. Medicinsk zink er udfaset, antibiotikaforbruget lavt og ikke i nærheden af det gule kort.
- Forbruget af antibiotika er stadig lavt. Vi vælger at blande lidt Linco-Spectin i vandet de første dage efter fravænning og igen lidt hjælp, når grisene skal over på sojablandingen. Men det var noget, vi også praktiserede, da vi kørte med zink, tilføjer Claus Skjellerup.