En del udskiftninger i bemandingen gennem det seneste halve år har fået staldskribent Jeanne Bredesen til at sætte rutinerne på skema. Det gør det nemmere at starte nye medarbejdere op.

Det er efterhånden noget vi er ved at have prøvet mange gange, det med at finde nye medarbejdere, og mon ikke det er fælles for de fleste, at man synes, det er lidt svært at finde de rette. Tør man satse på elever og udlændinge, synes man synes løn og evner passer sammen og så videre.

Status lige nu er, at vi har tre ukrainere ansat. De har alle været her i to år eller mere, og vi er rigtig glade for dem. Det er stabile og loyale medarbejdere, som gør et godt stykke arbejde. Vel er lønnen "høj" - men så alligevel ikke, for i de tre får jeg medarbejdere, der er utrolig glade for deres job og tager ansvar for det, de laver.

citat start

...I sidste ende er ønsket jo, at medarbejderne selv forstår at planlægge deres dage og har overblik over tingene...

citat slut

Derudover har vi tre danskere, hvoraf to er på fuldtid, en fodermester og en elev, og så har vi en "stalddame" på deltid, som hjælper til med lidt af hvert. Vores gamle elev vender tilbage til september for at arbejde her igen, så vi kommer til at være rimelig godt dækket ind med personale, ser det ud til, når først ferierne er overstået hen i midten af oktober.

Udskiftninger gav grobund for forandring

Der har været en del udskiftninger i bemandingen det sidste halve års tid. En blev sygemeldt, en måtte fyres, og en har sagt op. Det gør jo så, at vi står og har skulle flytte rundt på medarbejderne. Nogle skulle have nye opgaver, og nye skulle startes op.

Det har givet god mulighed for at få skemalagt både arbejdstider og -opgaver, og selvom det er noget af et puslespil, så er det egentlig rart, når det er gjort.

Først og fremmest skulle timer og mødetider koordineres, også i forhold til hvad ønsker de enkelte havde i forhold til weekender (vi har vagt hver anden weekend) , morgener og så videre. På den ene ejendom var der enighed om, at de gerne ville have 10 dages arbejde og fire dages weekend. Det giver nogle lange dage den ene uge, og så til gengæld giver det fri fra onsdag eftermiddag ugen efter.

På den anden ejendom er der mere normale arbejdstider, dog stadig med tre-dages weekend og med mulighed for en kort dag indimellem.

Vi har derfor lavet et skema med alle medarbejdere på, som vi har sat op med både mødetider og timetal, sådan at alle kan se, hvem der er på arbejde hvornår og hvor længe. Det er en stor hjælp, hvis nogen kommer og skal bede om fri til noget, eller en gerne vil have tidligt fri en dag.

Medarbejderne kan først og fremmest selv tjekke, at deres kollegaer ikke også har fri samme dag, og så er det nemt for os som arbejdsgivere at holde styr på, så vi ikke pludselig står uden medarbejdere en fredag, fordi én har fri og en anden lige skulle bruge en hyggedag med børnene.

Skema gør det nemmere for nye medarbejdere

Derefter kom turen til fordeling af arbejdsopgaverne. For det er lidt af en balancegang, det der med at lave for mange skemaer og tidsplaner, synes jeg. I sidste ende er ønsket jo, at medarbejderne selv forstår at planlægge deres dage og har overblik over tingene, så de selv kan se og huske, hvad der skal gøres, hvad der eventuelt haster mest, og hvad der kan få lov at vente til næste dag.

Løsningen blev et lidt mere løst skema, hvor der er noteret, hvad der bør gøres i hvilke tidsrum, altså for eksempel mellem klokken syv og ni, igen fra 9.30 til 12, og fra klokken 12 til hvornår sidste medarbejder går hjem.

Der er både de daglige rutiner sat op, sådan at man, særligt som ny, ikke glemmer basisopgaverne og rækkefølgen på morgenrutinerne, og der er suppleret med et ugeskema, så man kan se, hvad der er vigtigst at have styr på inden fravænning, weekend eller andre deadlines.

Se eksempel i Skema 1.

Umiddelbart ser det ud til at fungere ret godt. Det kræver selvfølgelig, at medarbejderen forstår, at skemaet er en vejledning og ikke en opskrift, der skal følges til punkt og prikke. For indimellem er der jo dage, hvor noget driller, så man må ændre på rækkefølgen eller andet.

Vi har desuden en to-ugers plan, som man går over og ser på, når morgenrutinerne er klaret, sådan at man altid husker at få for eksempel kastreret og vaccineret i ordentlig tid.

Det plejer medarbejderne nu hurtigt at få overblik over, da vi så vidt mulit deler det op sådan, at man har hvert sit fast område, man har ansvaret for, og så må man ellers bede kollegaer eller andre om hjælp, hvis det kniber med, at man kan nå det hele.

Vi har to anlæg med søer, så det giver mulighed for at låne en kollega indimellem. Det er hovedårsagen til at vi har valgt at køre med forskudt to-ugers holddrift, for når der er tralvt med faringer på den ene ejendom, ja, så er der ikke så travlt på den anden og omvendt.

Det er noget bøvl ? men det går lige

Lige nu er der dog bare generelt lidt kaos alle steder. Vores aftager af 30-kilo-grise har nemlig haft problemer med afsætningen. De har været en hel måned bagud med at få hentet grise, så nu er der fyldt til randen i klimastalden. Forrige uge blev der dog hentet 240 grise, med en gennemsnitsvægt på 54 kg, og ugen efter hentede de så yderligere cirka 400, så det hjælper, men der er stadig godt fyldt.

Heldigvis falder det sammen med, at vi har et meget lille hold søer, der skal i farestalden på den ejendom, hvor vi netop har fravænnet, så løsningen er, at vi kun vasker den ene sektion i farestalden (vores farestalden består af to fuldt adskilte sektioner til hvert 14-dages hold) og sætter søer ind dér, og så beholder den anden farestald som midlertidig klimastald ugen ud. Så skulle det lige kunne gå, da størsteparten af faringerne først ligger i næste uge, så med lidt snilde, så kan vi presse det hele sådan, at vi flytter de sidste søer ind i farestalden i weekenden.

Heldigvis er meldingen, at der er styr på afsætningen igen, men vi skal lige over den pukkel af alt for store grise, for aftageren i udlandet vil naturligvis ikke have 30-kilo-grise på 50-60 kg. Umiddelbart er det besværligt, men ingen dårlig forretning, da det jo giver et godt kilo-tillæg, og indtil videre kan vi lige klare det rent praktisk. Ellers har vi et par gode bekendte, der har plads i klimastalden til fravænningsgrise, hvis der er brug for det, men nu når det endelig ser ud til at priserne går opad, så vil vi naturligvis helst selv beholde dem.

Sælger ikke halm til tørkepris

Status på høsten er, at vi har fået den overstået med et hæderligt udbytte, trods tørken. Vi mangler dog at indkøbe 2-3000 tdr endnu, men håber, at priserne falder lidt. Al halm er sat til lager, og bliver solgt ved lejlighed, men dog er jeg ikke så sympatisk indrettet, at jeg vil tilbyde det billigt til de "stakkels", der står og mangler.

Jeg kan godt se det gode i diverse grovfoder-børser, og at man skal være solidarisk med dem, der kommer til at få et hårdt år, fordi de skal give en mindre formue for halm og grovfoder generelt, men vi skal da så sandelig også stramme livremmen ind med de priser på korn, der er i år. Det bliver dyrt at lave svinefoder, og hvor er solidariteten henne, når regnestykket går dén vej?

Jeg har endnu tilgode at se konsulenter med flere skrive, at vi bør være gode kollegaer og sørge for at sælge kornet til dem, der skal bruge det, i stedet for at lægge det på lager og så hente gevinsten senere. Noget for noget - vil du købe min halm billigt, så skal jeg købe dit korn billigt.

Nå ja, og så har fruen her været så smart at brække håndleddet, så der er dømt mellem seks og ti ugers ufrivillig ferie/kontortjans, hvilket jo bestemt passer dårligt, men det kan da være, vi så kan få ryddet op på begge kontorer i den periode. Der skal også laves regnskab med mere, så tiden skal nu nok komme til at gå.