- Jeg gider ikke mere nu, sagde min nabo og kiggede på mig med trætte, udtryksløse øjne.
Vi var på 52. tørkedag i træk, og han havde flyttet vandingsmaskiner hele natten. Ligesom han havde gjort de foregående mange nætter og dage.
I over en måned havde han ikke fået mere end tre timers søvn i træk, og det var begyndt at kunne ses og mærkes på hans krop.
Den lange tørke har givet stress. Ikke kun hos dyrene i staldene, som har mistet appetitten eller er døde af hedeslag. Landmændene er i dén grad også blevet ramt, men hvor dyrene hurtigt genfinder det gode humør i takt med, at temperaturerne falder, så kan stressen sidde længe i en menneskekrop, hvis man ikke aktivt gør noget for at bekæmpe den.
I forvejen er landbrug et af de fag, hvor man er presset fra mange sider. En undersøgelse fra USA viser, at landmænd har fem gange så høj risiko for at begå selvmord set i forhold til resten af befolkningen.
Derfor skal mit stille grynt i denne udgave lyde: Husk at søge hjælp. Og opsøg den, inden du ligger nede i gyllerenden og spræller, for jo længere ned, du kommer, jo sværere er det at rejse sig igen.
Denne sommer har været ekstra udfordrende, og har for mange givet økonomiske hovedbrud, som selv den stærkeste supermand ikke kan klare på viljestyrke alene.
Det var nogenlunde de ord, jeg gav videre i retning mod min udkørte nabo. For rådet gælder ikke kun dig selv. Hvis du ser en god nabo gå og hænge med trynen, så prik til ham, så han får åbnet munden. Problemerne går sjældent væk, bare fordi man undlader at tale om dem.
Heldigvis havde min nabo allerede søgt hjælp hos den lokale landboforening. For der findes nemlig gode, gratis tilbud derude, som man kan tage imod for at få hjælp.
Det gælder bare om at række hånden ud.
