Joannes Johannessen er den ene af to professionelle kartoffelavlere på Sandø - ja, nok på hele Færøerne. Sandø er nemlig en forholdsvis flad ø med et område, hvor der er sandjord.

- Mange dyrker kartofler til eget brug på Færøerne, men allerede min farfar benyttede muligheden for at dyrke kartofler i lidt større målestok og sælge dem til fiskerkutterne, fortæller den 68-årige færøske kartoffelavler, som også har køer, får og en mindre grøntsagsproduktion.

De mange driftsgrene er atypiske. Af de godt 25 heltidslandbrug, der findes på Færøerne, er det kun ganske få, som ikke udelukkende har mælkeproduktion eller fåreavl, som driftsgrene.

Joannes Johannessen er faglært landmand fra Hammerum Landbrugsskole i 1972, men allerede som 16-årig i 1966 drog han til England for at arbejde med landbrug.

- Når jeg tænker tilbage på det, synes jeg, at jeg var meget ung, da mine forældre lod mig sejle med en fiskekutter fra Færøerne til Skotland i januar måned, og så skulle jeg tage et tog til den plads, jeg havde fået i Wales. Jeg havde aldrig set et tog før, og det var en lang rejse. De må have stolet meget på mig - jeg ville jeg nok ikke sende mine børn alene afsted i så ung en alder. Men tiden var en anden dengang, fortæller han med et smil.

Egentligt ville han hellere have studeret end at blive landmand, men efter højskoleophold og yderligere et par år i England, besluttede han alligevel at gå i familiens fodspor, og som eneste søn overtage gården, som det før var skik og brug på Færøerne. Han mener, at slægtsgården går tilbage til 1571 og altid - undtagen én enkelt gang - er gået i lige linje fra far til søn. Der er ingen arveafgifter på fæstegårde på Færøerne, og handelsværdien er der heller ingen, der blander sig i. Det gør generationsskifterne nemmere. Men traditioner kan også være en tung arv, som han ikke vil påtvinge sin søn, der ikke er interesseret i landbrug.

- Jeg har ingen planer om at stoppe som landmand. Nu må vi se, hvad helbredet tillader. Jeg tager et år ad gangen - men jeg er holdt op med at lave 10 års planer, reflekterer den 68-årige landmand over spørgsmålet om pension.

Sandjord er guld

Færøerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, der medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Fiskeri og lakseopdræt er hovederhverv på øerne, mens fåreavlen, der frem til 1800-tallet var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Sandø har som den eneste ø et mindre areal med flade marker og sandjord - et sted med tradition for at dyrke kartofler. Som noget nyt er der imidlertid også kommet fokus på, at prøve at dyrke grøntsager på stedet.

- Jeg startede med at dyrke kartofler tidligt efter overtagelsen af gården. I starten kun lidt mere end vi selv kunne bruge, men nu er vi oppe på cirka 15 tons om året. Jeg sælger dem typisk i 20 kg sække direkte til private kunder - enten på markedspladsen i Torshavn eller Klaksvík eller ude i bygderne efter aftale. Tidligere satte jeg en annonce i avisen, men nu bruger vi også Facebook. Det fungerer fint, fortæller Joannes Johannessen.

Læggekartoflerne, som indkøbes i Danmark, bliver lagt med en to-radet lægger, og i år kom de først i jorden i starten af maj på grund af kulden. Målet er, at de skal i jorden før 25. april - den færøsk flagdag - og op i slutningen af august eller senest medio september, hvor risikoen for nattefrost begynder at melde sig. Tidligere har han prøvet at dække dem til med plastik, men det går altid i stykke på grund af de kraftige vindforhold i Nordatlanten. Nu arbejder han med fiberdug - men det er over de andre grøntsager, som optager mere og mere af det flade sandede areal.

- Færinger vil utrolig gerne købe lokale råvarer og betale en god pris for dem, og jeg forventer, at prisen bliver sat op til 20 kroner pr. kg i år. Jeg kunne sikkert godt opnå en højere pris ved at sælge tidlige kartofler, men det passer ikke så godt ind i arbejdsgangen her på gården, uddyber han.

Gennem årene har grøntsager også sneget sig ind på marken. I år finder man således både gulerødder, porrer, grønkål, glaskål, løg og kålrabi under fiberdugen.

- Vi kan sagtens sælge det, men det er en kamp med ukrudtet. Vi skal have fiberdugen af og i gang med håndlugning, og det hjælper skolebørnene i byen gerne med. Skadedyr oplever vi kun sjældent og så i forholdsvis mild grad, da de ikke kan nå at lave så mange generationer på grund af kulden. I år har vi kun 10-12 grader her i juli måned. Jeg vil hverken bruge ukrudtsmidler eller insektmidler - der er noget skidt, og vi bør klare os uden, fastslår han.

Jóannes Johannessen er ligesom sin nabo, der driver landbrug efter samme skabelon, naboer til og aktive i Veltan - den nye interesseorganisation til fremme af produktionen af grøntsager på Sandø. Han hilser initiativet meget velkomment og erkender, at der er en stor udfordring i at producere meget mere. En del af grøntsagerne sælger han selv sammen med kartoflerne - resten gennem Veltan, som tager et mindre honorar for salgsarbejdet.

- Jeg tror, løsningen ligger i, at nogle af hobbyavlerne gør grøntsagsproduktionen til et halvtidsjob. Forbrugerne er begejstrede for konceptet og varerne og betaler gerne en overpris for friske lokalt producerede grøntsager fremfor importerede, lyder buddet.

Hvordan ville du udvikle din gård, hvis du var 40 år?

- Jeg ville fortsætte med både at have køer, får og planteavl. Både fordi det er muligt her på stedet, og fordi jeg finder det interessant at arbejde med forskellige driftsgrene. Men i dag ville jeg bygge en løsdriftsstald af hensyn til dyrene, konstaterer Joannes Johannessen.

Til at hjælpe sig med de 20 malkekøer plus opdræt, 150 moderfår og planteavlen har han en fuldtidsansat karl, samt en ung mand, som passer får på deltid. En samlever, som hjælper med planteproduktionen - og derudover løsarbejdere til lugning og til slagtning. Ja, al slagtning foregår hjemme på gården og alt kød sælges til private - også her via netværk og Facebook.