Flere sætter roerne under lup

For godt halvanden måned siden besøgte Maskinbladet mælkeproducenten Henry Kuhr, der sammen med nogle samarbejdspartnere var begyndt at undersøge potentialet i roer med henblik på produktion af både bioethanol og et proteinrigt foderprodukt - baseret på restproduktet - til husdyr.

Det potentiale er der flere, der har kig på, hvilket fremgik på temamødet om land- og skovbrug som fremtidens energi-leverandør hos AgroTech i Skejby.

Udnytter hele afgrøden

Svend Brandstrup Hansen, Brandstrup Consult og formand for Danbio – Dansk Biomasse Forening – fortalte, at hans egen virksomhed, Brandstrup Consult sammen med Novozymes, Aalborg Universitet, Esbjerg og den rådgivende ingeniørvirksomhed, Niras, ser nærmere på mulighederne for decentral produktion af bioethanol, baseret på roer som råvare.

- Ideen er, at landmanden fermenterer roerne og dermed bliver leverandør af en højkoncentreret væske, der skal destilleres centralt, fortæller Svend Brandstrup Hansen.

- Konceptet har rod i filosofien om at udnytte hele afgrøden. Vi vil have størst muligt ethanol-udbytte, men samtidig tager vi os af restprodukterne, understreger Jens Bo Holm-Nielsen, afdelingsleder af afdelingen for Bioenergi ved Aalborg Universitet, Esbjerg.

Leverer til spritfabrik

Lige som Henry Kuhr begyndte med at mose roerne med en kødhakker, er projektpartnerne i dette projekt begyndte i mindre målestok ved at benytte en foodprocessor. Partnerne har dog fået kontakt til et tysk firma, der er klar med en maskine til at snitte roerne.

- Vi er indtil blevet klogere på, at 15 døgns fermentering af roerne er passende for at opnå et højt niveau. Vi har indtil videre iagttaget, at enzym-koncentrationen har stor effekt på ethanol-udbyttet, mens gær-koncentrationen ikke har så stor effekt, fortæller Jens Bo Holm-Nielsen.

Svend Brandstrup Hansen forklarer, at roerne bliver leveret af en landmand ved Fornæs på Djursland, og på foranledning af spritfabrikken V&S Distillers i Grenaa er hensigten at kunne levere saft til spritfabrikken.

- Vi kan ikke se nogen hindring for, at konceptet kan bruges over det hele. Vi forestiller os, at landmænd mange steder kan gå sammen om et batch-anlæg, siger Svend Brandstrup Hansen.

Kræver højere priser

- Vi har regnet på forudsætningerne for et anlæg, der vil kræve en investering, som omfatter udgifter til tank, udstyr, lagune og roesnitter, og som løber op i 2,53 millioner kroner, forklarer Anne Seth Madsen, civilingeniør, Niras.

- Vores beregninger på et projekt i den størrelsesorden viser, at hvis ethanol-prisen fortsætter på de aktuelle 3,85 kroner pr. liter - hvilket vi har som udgangspunkt - så giver systemet underskud. Vi skal op på en ethanol-pris på 4,70 kroner pr. liter for at få et overskud omkring en million kroner, siger Anne Seth Madsen.

- Det er ikke urealistisk. I 2004 og 2005 lå ethanol-priserne i Skandinavien mellem 4,50 og 5,50 kroner pr. liter. Det kvalificerer vores projekt, at vi tager udgangspunkt i et worst case scenario, og jeg er overbevist om, at der vil komme højere priser, supplerer Svend Brandstrup Hansen.

Skal være rentabelt

Han er også overbevist om, at tiden er inde til at afprøve roe-potentialet i større skala. Han forklarer, at Novozymes, Aalborg Universitet, Esbjerg og Brandstrup Consult har søgt tilskud for at kunne fortsætte med undersøgelserne.

- Det er en energibillig løsning, og vi har hørt fra mange interesserede virksomheder. Vi er overbeviste om, at langt de fleste landmænd selv kan stå for de kemiske processer ude på gården. Vi skal så skabe den decentrale organisation, siger Svend Brandstrup Hansen.

- Der er en masse miljømæssige fordele ved at gøre det her decentralt, understreger Erik Wormslev, afdelingschef, Industri, proces og produktion i Niras.

- Det skal økonomisk og miljømæssigt rentabelt at etablere en hel park på én gang. Det kræver, at ethanol-priserne går op, eller at fødevarepriserne ryger ned, før det økonomisk bliver interessant.

- Vi håber, at fremtiden giver os nogle andre priser, især bliver de næste 8-12 måneder meget interessante, siger Erik Wormslev.