Fem-trinsraket i foderstofsager

Gennem årene har en jævnligt forekommende problematik været erstatningssager for mangler ved foder, især indenfor svinesektoren.

De senere år har der ikke været mange af den type sager, hvilket blandt andet skyldes den gunstige hvedepris og de relativt gode noteringer indenfor svinesektoren.

Der har ganske enkelt været råd til at lave og købe godt foder med stort indhold af korn.

Eksotiske ”tilsætningsstoffer”

Med de nuværende prisforhold kan det ændre sig, sådan at man igen vil se ”eksotiske” tilsætningsstoffer og dermed en mulig forrykning af virkning og samspil i foder.

Det stiller store krav til både foderstofproducent og køberen at anvende foder med ændret og alternativt indhold.

På grund af den intensive driftsform kan især svin blive negativt påvirkede af ændringer i fodersammensætning. Hvis det går galt, kan produktionstabene være store: sygdom, dødsfald, nedsat tilvækst, dyrlægeregninger og forøget tidsforbrug.

Et juridisk ”hækkeløb”

Hvis skaden sker, vil overvejelsen om at fremsætte erstatningskrav mod foderproducenten opstå. Det er efter retspraksis ikke nogen ”hemmelighed”, at det at vinde en erstatningssag om mangelfuldt foder kan være vanskeligt som følge af krav til bevisernes klarhed.

Ved komplekse ting, som samspil mellem foder og dyr, vil det være vanskeligt at føre et klart bevis, men det er ikke umuligt.

Hvis et erstatningskrav skal gennemføres, siger man normalt, at det skal baseres på en ”flertrinsraket” eller et juridisk ”hækkeløb”, hvor en række betingelser alle skal være opfyldte:

Fem ”rakettrin”

1. Det skal dokumenteres, at det omstridte foder afviger fra normal god handelskvalitet. Blandt andet om det er i strid med foderstoflovgivningen og ikke svarer til oplyste specifikationer. Beviset for det er normale analyseresultater, men det kan ikke altid stå alene. Beviser vedrørende foderets lugt, form og om andre aftagere har haft reklamationer og problemer, kan også være dokumentation for ”en afviger”.

Der skal straks reklameres overfor foderstofproducenten, og retsgyldige prøver udtages. Fotos og video kan overvejes taget i brug – med angivelse af optagetidspunkt.

2. Hvis det kan dokumenteres, at leveret foder er ”en afviger”, skal det også bevises, at afvigelsen kan være årsag til uregelmæssigheder i besætningen, og at der ikke er konkurrerende årsager. Det sker som regel via syn og skøn ved en særlig udpeget sagkyndig. Det er erfaringsmæssigt især på dette punkt svært at få medhold i en erstatningssag.

3. Landmanden skal sandsynliggøre, at problemerne ikke er opstået som følge af egne forhold, herunder at der ikke tidligere har været sygdomsproblemer og at miljø, arbejdets planlægning mv. er i orden. Det bevises normalt via effektivitetskontrol og udsagn fra dyrlæger, konsulenter og fremlæggelse af dokumenter herom.

4. Hvis man kommer ”helskindet” igennem de første tre punkter, vil det være foderstofproducenten, der skal dokumentere, at andre faktorer er sandsynlige årsager til konstaterede problemer, og det vil normalt være et vanskeligt bevis at føre for foderstofproducenten. På det punkt er bevisbyrden således blevet vendt om.

5. Som det sidste ”rakettrin” skal det bevises, at der er et økonomisk tab, der kan henføres til foderproblemerne. Det er også en relativ svær bevisbyrde. Det skal blandt andet dokumenteres, at landmanden har taget nødvendige forholdsregler for at begrænse tabet. Også erstatningens beregning vil sædvanligvis indgå i syn og skøn. Praksis viser, at man sjældent får det fulde krævede beløb.

Vedrørende alle fem ”rakettrin” skal der føres konkrete beviser, da det ikke er muligt at vinde en sag alene på indicier, medmindre der er tale om helt særlige forhold.

Råd om krisestyring

Hvis uheldet er ude, er der følgende praktiske råd i tilknytning til en ”krisestyring”:

* Hvis der konstateres uregelmæssigheder – enten ved kliniske udbrud, diaré eller manglende trivsel i øvrigt – bør landmanden altid straks kontakte konsulent og dyrlæge for så tidligt som muligt at få årsag søgt klarlagt.

* Hvis årsagen kan være en foderfejl, er det vigtigt, at der omgående reklameres overfor foderstofleverandøren, og at der er skriftligt bevis for reklamationen.

* Der skal udtages prøver, og det er vigtigt på dette stadie, at dyrlæge og konsulenter laver skriftlige rapporter, eventuelt med fotos/video.

* Foderstofleverandøren skal inddrages fra start og orienteres så meget som muligt.

* Prøver skal udtages og analyseres på retsgyldig måde, sådan at det kan bruges om bevis.

Erfaringen viser, at bevisindsamling og bevissikring de første dage, efter at uregelmæssigheder konstateres, kan være afgørende for et heldigt udfald af en erstatningssag.

Syn og skøn

Som ovenfor nævnt vil der under en retssag skulle indhentes uvildig sagkyndig erklæring ved syn og skøn. Heri kan indgå iagttagelser fra landmandens rådgivere i forbindelse med, at uregelmæssigheder først konstateres.

Den, der indlader sig på en erstatningssag, skal være indstillet på, at retssystemet arbejder langsomt og omstændeligt, og man skal derfor kun gå i gang, hvis der er rimelig udsigt til at få helt eller delvist medhold i et erstatningskrav. Det bør man få vurderet af sin advokat.

Retshjælpsforsikring

De fleste landbrugsforsikringer indeholder retshjæpsforsikring til dækning af omkostninger ved en retssag. Størrelsen af de omkostninger, der maksimalt kan blive dækket af retshjælp, afhænger af typen af retshjælpsforsikring og den erstatningssag, der er tale om. Jo mere omfattende en sag er, herunder især det beløbsmæssige, jo større vil omkostningerne være.

I en vurdering af, om en retssag skal føres, vil næsten altid indgå de mulige omkostningsmæssige konsekvenser ved en ”worst case-situation”, hvor en sag tabes.

”… det er efter retspraksis ikke nogen ”hemmelighed”, at det at vinde en erstatningssag om mangelfuldt foder kan være vanskeligt som følge af krav til bevisernes klarhed …”

”… den, der indlader sig på en erstatningssag, skal være indstillet på, at retssystemet arbejder langsomt og omstændeligt…”