Man skal dele sine succeser, men også huske at række ud og bede om råd, når man oplever udfordringer. Det giver bedre resultater for alle, lyder rådet.

Hvordan sikrer vi den bedst mulige vidensdeling i produktionen?

Jeg vil i denne artikel at liste forskellige punkter op, som vi kan have stor glæde af at dele med hinanden.

Vi starter dog lige med listen over de mest almindelige fodfejl:

Manglende viden om antal søer, som kommer til faring over de næste fire til fem uger

Manglende viden om problem søer, som forlader farestalden de næste en til to uger

Manglende viden om kvaliteten af de grise, som bliver fravænnet over de næste en til to uger

Manglende viden om råvareskift i foderet

Den manglende viden om, hvor mange søer der kommer til faring over de næste fire til fem uger, gør at der træffes forkerte beslutninger om, hvor mange søer der skal fravænnes hver uge.

Men hvis man med sikkerhed ved, hvor mange søer der skal ind, bliver det nemmere at fordele antallet af fravænnede søer over de næste uger. Når der kan arbejdes med at flade antallet af fravænnede søer ud over flere uger, er vi faktisk med til at flade de antal søer ud, der kommer til faring i næste rotation. Altså en situation hvor alle vinder, fordi farestaldens beslutninger hjælper løbe-kollegaerne.

Alle skal med over målstregen

I tabel 1 kan man se, hvad der sker, hvis farestalden ikke ved hvor mange søer, der er på vej ind. Farestalden kommer til at fravænne for mange i nogle uger, hvilket ender med at sænke fravænningsalderen. Men nok vigtigst ender det med, at der i nogle uger fravænnes for få søer, hvilket giver udfordringer med at nå det rette antal i de kommende løbehold.

Netop ved at vise god vilje samt interesse for, hvordan alle kollegaerne kommer i mål med deres delmål, åbnes der op for en større forståelse hele vejen rundt i virksomheden. For at bruge et gammelt slogan fra USA: Don't ask what the country can do for you, but ask what you can do for the country!

Ved at række hånden ud, kan det være, at der i farestalden modtages den information, som I kunne ønske jer. Information som kan lette jeres hverdag, eller i hvert fald give jer mulighed for at være bedre forberedt.

Hvis I ikke gør denne vidensdeling til noget struktureret, bliver delingen af denne information desværre nogle gange nedprioriteret i en travl hverdag. I kan med held lave jeres egen dagsorden, som I benytter hver uge. Ikke fordi I skal holde møder af mange timers varighed, men for at sikre, at alle punkter bliver afdækket.

Jeg har nedenfor prøvet at give mit bud på, hvilken type information, det kunne være, I ønskede jer.

Info før farestalden:

Antal søer der kommer til faring over de næste fire til fem uger, samt deres fordeling i de forskellige uger.

Viden om problemsøer. Er der søer på vej ind i farestalden, som du skal tage ekstra hånd om? Det være sig ekstra måtter under soen eller lignende.

Ved egen produktion af polte, kan det være godt at vide, om der er kuld på vej ind, som har super gode index, og som derfor skal sikres den bedste faresti.

Ugehold med mange gylte i, det kan være rart at vide for at være klar til flere pattegrise med diarreudfordringer eller lignende.

Eventuelt kommende ændringer i råvaresammensætningen i diegivningsfoderet.

Info før løbestalden:

Kvalitet af søerne der forlader farestalden de næste uger, er der søer, som er afmagrede eller lignende.

Hvor mange søer forventes at skulle slagtes af det hold, der lige er ankommet til farestalden, for at give løbekollegaerne mulighed for at trimme antallet af polte til, så det passer til næste rotation.

Info før klimastalden:

Hvad er forventningerne til fravænningsantallet over de kommende to uger?

Hvordan er forventningerne til fravænningsvægten? Er den over eller under gennemsnittet de kommende uger?

Har der været større eller mindre udfordringer med diarré, hjernebetændelse eller ledbetændelse ved de kommende fravænningsgrise? Igen for at klimakollegaerne kan forberede sig på, hvilken vare de modtager.

Info til fodermøllen:

Manglende ædelyst ved søerne

Vigende mælkeydelse i farestalden

Information om større uheld med spild af foder for at sikre, at der er foder nok i siloen

Her følger et par skræmme historier fra min hverdag:

Hos en af mine kunder mødte jeg en række medarbejdere i farestalden, som hang noget med hovedet. De havde prøvet alt for at få deres søer til at passe flere grise, men uden held. Samtidig så det ud til, at for hver ting de forsøgte, så faldt søernes malkeevne også. Verden så altså sort ud.

De havde flere gange spurgt til, om der kunne ligge en fejl i foderet, hvortil ejeren fortalte, at det var optimeret af foderleverandøren, og at der ikke lå nogle fejl der. Langt om længe blev der set på de optimeringer, som blev brugt. Her viste det sig blandt mange mindre fejl, at der var glemt at blive tildelt toxinbinder i diegivningsfoderet.

Havde ejeren nu lyttet til, hvilke symptomer der blev fortalt om fra farestaldspersonalet, kunne problemerne være rettet langt hurtigere.

Hos en anden kunde kom det tilfældigt frem under en kaffepause, at den medarbejder, der flyttede korn fra planlageret til blandesiloerne, egentlig synes, der var mange sorte knolde i kornet. Også i denne besætning var der sjovt nok udfordringer med malkeevnen hos søerne. Oveni var der også udfordringer i klimastaldene, så problematikken lå ikke kun hos søerne.

I begge tilfælde viste det sig, at der ikke var blevet kommunikeret godt nok om detaljer, som kan have stor indflydelse i farestalden.

Husk på, at du i farestalden selv kan påvirke kvaliteten samt antal af søer, som du møder igen i næste rotation, hvis du husker at dele din viden fra farestalden med dine kollegaer.

For at nå de bedste resultater, skal vi se hele vejen rundt om farestalden efter detaljer, som kan have indvirkning på vores performance her. Lad vidensdeling virke, og skab de bedste muligheder for alle.