Markbrug
Veteran træf og stumpemarked
Hjallerup Mekaniske Museum holder
ÅBNINGSTRÆF, BAGAGERUMSMARKED OG STUMPEMARKED 2026
Lørdag den 9. maj kl. 9 - 16 og
Søndag den 10. maj kl. 9 - 14.
På markedspladsen i Hjallerup, overfor Mekanisk Museum Algade 42, kommer der denne weekend entusiaster og udstiller biler, traktorer, knallerter, stationære motorer, og andet spændende mekanik.
Kommer du i dit veteran køretøj uanset om det er bil, knallert, motorcykel, traktor eller lastbil og du kommer inden kl. 10, er der en kop kaffe / the og et rundstykke.
På pladsen er der også stumpemarked samt bagagerums marked, hvor det er muligt at gøre en god handel.
Lørdag kl. 13 vil der være traktor ringridning, ingen tilmelding bare mød op
Har du en stationærmotor du gerne vil udstille og evt. starte op, så kontakt os, vi skal nok hjælpe med af- og pålæsning.
Der vil også være udstilling af model traktorer, disse er udstillet i museets cafeteria.
På museet vil der blandt andet være mulighed for at se en Ford T som er nænsomt renoveret, bilen er fra år 1910 og på plader.
På museet vil der som noget nyt være udstillet en flyvemaskine, som vi har lånt af Danmarks Flymuseum. Den er lettere adskilt, da de frivillige er i gang med at sætte den i stand. Flyet er et Transavia PL- I 2 Airtruk og er bygget af TRANSAVIA Division, Transfield, NSW, Australien i 1973 og er specielt designet som et landbrugsfly, beregnet til sprøjtning af afgrøder fra luften. Et sprøjtefly af denne type har indtil 1988 været anvendt af KFK (Korn- & Foderstof Kompagniet) til sprøjtning i Danmark.
Der er fri entré på markedspladsen. Vil man se de mange spændende mekaniske ting inde på museet denne weekend, er prisen på entré 60 kr. pr. person. Børn op til 11 år er gratis. Der er gode adgangsforhold til museet, cafeteriet og toiletter for såvel gående og personer i kørestol eller med barnevogn.
Der er salg af pølser og brød samt drikkevarer på markedspladsen, og mulighed for at sidde ned.
Yderligere information og tilmelding til stumpemarked og bagagerumsmarked: Jan Svendsen tlf. 5072 8372 efter kl. 17 - eller mail jan@solvers.dk. Der er gratis kop kaffe/te og et rundstykke til kræmmerne og udstillerne indtil kl. 10.00. Der kan arrangeres plads til telt/campingvogn.
Vel mødt!




