Skovrejsningsmøde
Familielandbruget VEST-Jylland inviterer – i samarbejde med Skovdyrkerne – til et spændende skovrejsningsmøde hos Niels Erik Halgaard.
Vi går en tur i området ved Lindholdtvej, hvor der allerede er plantet skov. Her kan du med egne øjne se, hvordan skoven ser ud både som nyplantet og efter nogle år. Undervejs taler vi bl.a. om regler, tilskudsordninger, etablering, vedligeholdelse og økonomi – og der bliver god mulighed for spørgsmål og faglig snak.
Tid: 9. april kl. 18.30
Sted: Lindholdtvej 1c, 7500 Holstebro
Det er gratis at deltage, og Familielandbruget VEST-Jylland byder på kaffe/te, øl/vand og et stykke kage efter rundturen i maskinhuset hos Niels Erik Halgaard.
Tag gerne en ven, bekendt eller et familiemedlem med.
Tilmelding på telefon 7021 2040 eller via http://www.sagro.dk/arrangementer .




