Coop Danmark satte i oktober måned sprøjtegift på dagsordenen, men virkeligheden blev fortrængt, da der skulle skabes mere plads til økologi på hylderne.

I oktober måned lancerede COOP Danmark og Danmarks Naturfredningsforening samarbejdet `Øktober', hvor man opfordrede sine kunder til at leve mere økologisk i oktober måned. Få dage før kampagnen blev sat i gang, kom det nye nummer af Samvirke på disken i COOP Danmarks butikker. Et blad, der har i omegnen af 1,2 millioner læsere.

Forsiden er et billede af en person klædt i beskyttelsesdragt, gummihandsker og åndedrætsværn, der sidder klar til at spise en portion salat, og budskabet var ikke til at tage fejl af. Overskriften lød: 'Sprøjtegift er hverdagskost`.

Forsiden blev fulgt op af ti sider med ensidig og forkert propaganda til fremme af økologiske fødevarer, og en række håndplukkede forskere gør sit til at forstærke frygten hos læseren. Eksempelvis bliver der sat spørgsmålstegn ved både ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) og EFSAs (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) vurderinger, ligesom det også fremgår, at der ikke benyttes pesticider i den økologiske fødevareproduktion. Læseren kan kun sidde tilbage med et billede af, at det ikke er trygt at spise konventionelt dyrket frugt og grønt, og at løsningen er at vælge de økologiske alternativer.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind