Droner kan langt mere end at filme og fotografere dine marker.

Det danske firma Ecobotix er klar til at sprede nyttedyr til skadedyrsbekæmpelse på friland fra luften. Metoden er mest oplagt i højværdiafgrøder og på økologiske marker, men prisen gør, at metoden også kan blive interessant i konventionelt jordbrug til for eksempel bekæmpelse af majshalvmøl i majs.

Biologisk skadedyrsbekæmpelse, hvor man udsætter udvalgte nyttedyr, er gennem de seneste årtier blevet almindeligt og udbredt i væksthuse og plastictunneler - det gælder både i økologiske og konventionelle produktioner. Ved hjælp af droner er det nu også blevet muligt at fordele nyttedyr på en nem, hurtig og billig måde i marken. Alternativet ville være med håndkraft.

Forskellige skadedyr kræver imidlertid forskellige løsninger og det er derfor nødvendigt, at kunne sprede forskellige arter af nyttedyr i såvel voksen- og larvestadium. Spektret af nyttedyr, der anvendes til biologisk bekæmpelse spænder vidt - fra små parasitiske nematoder over rovdyr som rovmider og mariehøns til snyltehvepse.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind