Med fremkørselshastigheder op til 20 kilometer i timen er kapaciteten høj i Väderstads nye disc-system: CrossCutter.

Väderstad viser den nye bølgeformede disc på Agritechnica 2017, hvor de kan fortælle om et lavt effektforbrug, og gode præsentationer i både rapsstubbe, efterafgrøder samt på pløjet jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når rapsen er blevet høstet, er det vigtigt at få overskydende frø til at spire og vokse hurtigt, så såbedet senere kan elimineres for spildfrø for at give plads til næste afgrøde.

Väderstad fremhæver i den forbindelse, at CrossCutter-discene sikrer fuld gemmenskæring med den bølgeformede udformning, og derfor er rigtig god til blandt andet rapsmarker, hvor kapaciteten er høj.

Discene monteres på producentens discharve ved navnet Carrier, og hver disc er individuelt monteret på et gummiophæng, som ifølge Väderstad vil sikre, at discene følger jordoverfladen.

Man undgår en dyb bearbejdning af jorden, da discene blot arbejder i de øverste to til tre centimeter.

Discene har en diameter på 450 millimeter og er fremstillet af samme svenske stål V-55, som såskær fra Väderstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye discs vil være tilgængelige til Väderstad Carrier 300 samt 400 i liften samt Carrier 420 til 820 i bugserede udgaver og endelige de helt store Carrier fra 925 til 1225, hvor den største har en arbejdsbredde på 12,25 meter.