Tal fra maskinanalyser viser store spredninger i omkostningerne - hvor ligger du?

Maskinøkonomien på tværs af bedrifter viser stor spredning i omkostningsniveauet til at dyrke en hektar. Forskellige dyrkningssystemer, arealstørrelse, sædskifte, samt bonitet kan forklare lidt af forskellen, og til dels berettige en vis variation i omkostningerne. Det kan dog ikke forklare det hele, og vil man have lave maskinomkostninger, så kræver det, at man prioriterer dette område, og sørger for at have en langsigtet og gennemarbejdet maskinstrategi.

Tabel 1 nedenfor viser de gennemsnitlige maskinomkostninger for vinterhvede i forskellige arealgrupper. Tallene bygger på maskinanalyser udarbejdet i VKST. Kigger vi nærmere på tallene, viser tendensen ikke overraskende en faldende omkostning, jo større ejendommene bliver. Hvad der er mere interessant er at dykke ned i tallene og se på den store spredning der er i omkostningerne, ejendommene imellem.

... At have styr på sine maskinomkostninger er afgørende, hvis man vil have en profitabel indtjening i sin planteavl. At finde balancen mellem at have god kapacitet - og samtidig have lave maskinomkostninger kan være svært og kræver at man har fokus rettet de rigtige steder...

Således kan landmanden med de laveste maskinomkostninger i den mindste arealgruppe (0-200 hektar) konkurrere med gennemsnitsomkostningen i den største arealgruppe (over 1000 hektar). Landmanden med de laveste maskinomkostninger i den mindste arealgruppe havde således omkostninger på 2211 kroner/hektar. Landmanden med de højeste omkostninger i den store arealgruppe lå på 2561 kroner/hektar, mens gennemsnittet i denne arealgruppe lå på 2088 kroner/hektar. Omkostningerne i Tabel 1 dækker udelukkende de opgaver, der foregår i dyrkningen af en hektar vinterhvede uden læssemaskiner med videre. Alle omkostninger er inklusiv arbejdsløn.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind