Jeg har nu været på vandmøllen i godt og vel to måneder, og mit arbejde består primært af veksling mellem markarbejde, pasning af dyrene og etablering af grøntsagsmarken.
Forårsarbejdet i marken begyndte i starten af april med kvik-up-harvning af nogle marker. Da der ikke foregår nogen jordbearbejdning mellem pløjning og såning, er et godt stykke pløjearbejde essentielt, og derfor var det nogle steder nødvendigt at tallerkenharve jorden umiddelbart inden pløjning for at bryde græstørven.
Såningen begyndte med 12 hektar hestebønner, dernæst ni hektar byg til fremavl og til sidst otte hektar ølandshvede til brødkorn. De to sidstnævnte afgrøder blev sået i dobbeltrækker med forøget afstand for at muliggøre radrensning, mens hestebønnerne blev sået med lille rækkeafstand. Etableringen foregik med en tre meter Kverneland/Accord-skiveskærssåmaskine, og foran på traktoren sad en Dalbo-jordpakker. Efter såning blev afgrøderne blindstriglet en til to gange med en ni meter Hatzenbichler-strigle.
... forklaringen skal vi nok
finde på et tidspunkt,
hvis den findes...
Mine opgaver i etableringsarbejdet har været tallerkenharvning, kørsel af såsæd, strigling samt såning af udlæg med en ældre Nordsten-såmaskine. Midt i april såede jeg efter tilførsel af gylle rødkløver-udlæg i en mark med pløjefrit etableret vinterrug, der nu står på nippet til gennemskridning, og jeg har desuden eftersået rajgræs i en græsmark, hvor kløveren var blevet for fremtrædende i forhold til, hvad der er hensigtsmæssigt med slæt for øje. I markerne med hestebønner, der næste år skal være lagt ud i græs, har vi i år etableret en speciallavet blanding, der blandt andet indeholder DSV's urteblanding med cikorie, kommen, kællingetand med mere. Græsblandingen er et led i en langsigtet strategi med tre funktioner: Bælgplanter til kvælstoffiksering med henblik på udfasning af indkøbt gylle, urter med kraftige rødder til biologisk jordbearbejdning samt arter med højt indhold af sukkerstoffer til forbedring af jordens mikroliv.
Hos dyrene
På husdyr-siden har vi siden sidst fået flere kalve, så ammekøerne nu har en kalv hver. I starten af maj blev det for køernes vedkommende tid til at få beskåret klove, hvilket blev udført af en dygtig klovbeskærer udefra. Denne begivenhed, i kombination med den store dag, hvor køerne blev lukket ud, har givet mig mulighed for at prøve kræfter med håndtering af køer, der ikke fås ret meget større!
To af søerne - én af LY-race og en sortbroget - har nu fået deres smågrise, og det er interessant at se forskellen imellem de to racer, ikke blot i udseende, men også i størrelsen på kuld. Fravænningen af de første kuld er så småt begyndt, og her på Vandmøllen får slagtesvinene lov til at blive udenfor under opfedningen, inden de bliver til lækker mad til gæsterne i gårdens køkken eller solgt direkte til lokale kunder.
I grøntsagerne
Hvad angår grøntsagsmarken, der også leverer til gårdens køkken, blev årets første skridt taget i slutningen af marts med omstikning af en kompost primært bestående af dybstrøelse fra kostalden, og i den forbindelse tilsætning af de biodynamiske præparater, som er en af de ting, vi i år eksperimenterer med. De anvendte præparater bestod af henholdsvis kokasse- og kompostpræparaterne, der er lavet af seks forskellige urter, og som enten blev tilsat vand og rørt i 15-20 minutter eller tilsat i fast form direkte i komposten. To til tre uger senere begyndte vi at sprede komposten ud, først på kartoffelstykket, og dernæst ét bed i gangen. Grøntsagsmarken kommer i år til at bestå af 18 bede med en bredde på cirka 1,4 meter og 80-90 meters længde. Idéen er, at marken fremover ikke længere skal pløjes, og at køresporene mellem bedene skal være faste. Afgrøderne er inddelt i seks hovedgrupper; rodfrugter, kål, løg og så videre, og hvert tredje bed er lagt ud i græs til grøntgødning. Møgspredningen foregår med håndkraft, og derefter sættes bedene op med bedformer på en traktor, på hvilken der foran sidder en gruber, der løsner jorden i de tre rækker, som grøntsagerne senere kommer til at stå i. Foreløbigt er næsten alle bede sat op og kartofler, løg, gulerødder, rødbeder, ærter, bønner, persillerod og pastinak etableret. Udover bedsystemet og de biodynamiske præparater består vores eksperimenter i år også i så vidt muligt at følge Maria Thuns såkalender, der er baseret på astronomiske forhold og efter sigende skulle bidrage til sundere afgrøder. Nogle afgrøder har vi etableret over to omgange - én på en tilfældig dag, og en på den bedst egnede dag ifølge såkalenderen, så effekten kan observeres.
Den biodynamiske tanke
De biodynamiske metoder blev udstukket af Rudolf Steiner i 1924, efter en gruppe tyske landmænd havde søgt råd hos ham i afmagt over stadigt ringere avl på trods af brugen af stadig flere hjælpestoffer. Steiner gav landmændene nogle specifikke retningslinjer, heriblandt planter, de skulle udtrække ekstrakter af, og kohorn, der skulle fyldes med kogødning og graves ned vinteren over. Hvad der gjorde, at Rudolf Steiner kunne udpege netop disse ting, er for mig - og også andre, formoder jeg - en gåde, som jeg endnu ikke har fået svaret på. Generelt om biodynamik kan man sige, at det er økologi, men også mere end det. I økologien er et af hovedformålene at udelade nogle af elementerne fra det konventionelle landbrug, men man gør det ud fra et videnskabeligt perspektiv. I biodynamikken tager man udgangspunkt i mange af de samme ting som økologien, men tilføjer nogle elementer, heriblandt en anerkendelse af et åndeligt element af liv generelt, samt kosmos` påvirkning af levende organismer. Når man som jeg er ny i undersøgelsen af den biodynamiske tanke, støder man ofte på ting, der ikke virker videre logiske. Her er det dog for mig vigtigt, at man ikke bør afvise idéer blankt, blot fordi man ikke forstår dem. Hvis biodynamikken på sigt kan medvirke til, at vi får sundere jord, afgrøder og mennesker, betyder det for mig at se mindre, om vi lige nu forstår hvorfor - forklaringen skal vi nok finde på et tidspunkt, hvis den findes. Interesserede kan i den forbindelse tage et kig på de schweiziske langtidsforsøg DOK, der viser biodynamikkens positive indvirkninger på jordens liv, struktur og frugtbarhed sammenlignet med konventionelle og økologiske systemer. Jeg er taknemmelig for i praksis at være med til at eksperimentere og observere effekten af disse metoder, selvom det også til tider kan være mange ting at forholde sig til på én gang, når man i forvejen er ny i det praktiske landbrugsfag.
