Før en ny sort ser dagens lys, ligger der et stort arbejde forud. Det kender de alt til hos Sejet Planteforædling.

Når vi som landmænd skal vælge sorter til vores markplan, er det ikke helt ligegyldigt, hvilke vi vælger. Der er flere faktorer at tage hensyn til, såsom hvad vi skal bruge afgrøden til: brød, malt eller foder? Dernæst vil vi gerne have en sort med et stabilt udbytte gennem flere år, en sort, der er resistent og modstandsdygtig overfor sygdomme.

Men inden de forskellige sorter overhovedet når ud på marken, har der været et stort forarbejde med at finde lige netop de sorter, som har de ønskede egenskaber.

Et af de steder, hvor de kender til dette arbejde er hos Sejet Planteforædling øst for Horsens. Agro har besøgt dem for at høre mere om det arbejde, som ligger bag forædling, og hvilke parametre de arbejder udfra.

- Vi forædler for at udvikle de bedste sorter med de rigtige egenskaber for at lave det bedste brød, øl eller korn med den højeste foderkvalitet. Al vores tid bruger vi på nye produkter. Hvis vi ikke udvikler, afvikler vi. Vi skal hele tiden være med fremme, ellers kommer vi bagud i forhold til vores konkurrenter, siger Birger Eriksen, direktør hos Sejet Planteforædling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det kræver meget arbejde at udvikle og finde nye sorter. Men vi har gennem årene løbende investeret i specialudstyr både inde på laboratoriet og i maskinerne til marken. Det er sket for, at vi kan optimere og effektivisere forædlingsprocessen, fortsætter han.

Genetikken spiller ind

Ligesom vejret skifter, opstår der også udfordringer, klimaændringer, sygdomme, rammevilkår med mere, som de i forædlingen skal forholde sig til. Men arbejdet det begynder i generne (se faktaboks: Gener).

- Første skridt i forædlingsprocessen er i laboratoriet, hvor sorterne udvælges udfra de ønskede egenskaber, vi gerne vil have krydset ind, siger Birger Eriksen.

Læs mere om selve denne forædlingsproces i boksen: Fra krydsning til konkurrencedygtigt produkt.

- Vi udvikler ikke kun nye sorter til det danske marked, men også til det udenlandske, fortsætter han.

- Derfor afprøver vi sorterne bredt blandt andet i det milde ­klima i England, og overvintringsegenskaber i det kolde Midt-Sverige, tilføjer Finn Borum, hvedeforædler hos Sejet Planteforædling.

De arbejder blandt andet ud fra at input og genetik skal spille sammen.

- Nu har vi fået mere kvælstof til rådighed. Her mener vi også, at genetikken er med i de sorter, vi har på markedet til netop at udnytte det ekstra kvælstof bedst muligt, siger Finn Borum.

Ole Andersen, markedschef hos Sejet Planteforædling, nævner også indbygget resistens mod sygdomme som en meget vigtig egenskab, og han følges op af Finn Borum:

- I forhold til sygdommene er der forskelle i, hvor stabile de er. Septoria og meldug er forholdsvis stabile, mens gulrust er meget mere ustabil og uforudsigelig. Det kan derfor være en udfordring at forædle sorter med resistens mod netop denne sygdom, siger han og fortsætter:

- For septoria har der vist sig en anden udfordring nemlig, at der er opstået faldende markeffekt mod septoria fra triazoler. Det er noget, vi som forædlere har haft fokus på og er kommet med et modsvar i form af resistente sorter, som kan hjælpe landmændene med at optimere deres planteværnsindsats.

Resistente sorter er en ting, men der er også en anden vigtig faktor, som Rasmus Hjortshøj, vinterbygforædler hos Sejet Planteforædling forklarer:

- Det er vigtigt med stabilitet over flere år og geografisk set, at udbyttet holder. Som planteavler skal du undgå sorter, som kan risikere at gå i bund - såkaldte "elevatorsorter". Det nytter jo ikke at have en sort, som du investerer i løbet af sæsonen, og den så falder igennem til høst.

Fremtiden indenfor planteforædling

Ifølge Birger Eriksen kommer tre ting til at tegne fremtiden indenfor planteforædling: genomisk selektion, præcisionsforædling og hybridforædling. Især præcisionsforædling, som en gamechanger.

Rasmus Hjortshøj fortæller, at med denne metode vil de i højere grad kunne optimere på planternes egenskaber. - Med traditionel forædling var det en lidt mere tilfældig skabelse af den genetiske variation. Men med denne metode kan vi ændre til netop til de egenskaber, vi ønsker, forklarer han og tilføjer:

- I forhold til GMO sætter vi ikke nye gener ind, vi bruger dem, der allerede er. Vi har dog endnu ikke få lov at benytte denne metode, og den er til politisk debat og afventer godkendelse i EU.

Læs mere om præcisionsforædling i det efterfølgende afsnit.

- Det er en parallel til det, vi gør i dag. For eksempel er dværggener i hvede og Mlo-resistens i byg udviklet igennem traditionel forædling, men med den nye teknologi vil vi kunne optimere på en helt anden måde, siger Rasmus Hjortshøj.

- Det vil være en meget stor fordel for landmanden, hvis den nye metode bliver godkendt. Det vil betyde, at vi kan optimere forædlingsprocessen og skabe mere innovative og komplekse sorter, som også kan komme hurtigere på markedet, siger Birger Eriksen.

Igennem de senere år er der hvert år opnået op mod en procent udbyttestigning i forædlingsarbejdet, oplyser Birger Eriksen.

- Det er dog under kontrollerede forhold. Under praktiske forhold spiller langt flere ting ind, men isoleret set rent genetisk, mener jeg ikke, vi har set loftet endnu.

Hovedsorterne fra Sejet Planteforædling er til 2017 fordelt på trekløveret: vinterhvedesorterne: Benchmark og Sheriff samt vinterbygsorten Hejmdal.

Præcisionsforædling

Ved præcisionsforædling anvendes enzymer, der er udformet således, at de kan genkende præcist det sted i plantens DNA, man ønsker at skabe en variation (mutation). Her klipper de DNA-­strengen over, hvorefter DNA'et bliver sat sammen igen ved hjælp af plantens egne enzymer (figur 1).

I denne proces kan der falde et stykke ud af DNA'et (eksempelvis nogle få basepar), hvorved genet eksempelvis inaktiveres. Det er det, der naturligt er sket i bygplanter, hvor en tilfældig naturlig mutation (mlo) gør planten resistent overfor angreb af meldugsvampe.

Der kan også blive sat andre basepar ind, som det for eksempel er sket i naturlige varianter af hvede, hvor fytaseenzymet er blevet mere effektivt. Herved forbedres fordøjeligheden af plantens fosforindhold. Processen foregår naturligt i planteceller hele tiden på forskellige steder og er med til at skabe den variation, vi finder i naturen. Det er imidlertid kun få af disse varianter, som fører til bedre egenskaber, og der kan gå mange år mellem dannelsen og opdagelsen af dem. Med præcisionsforædling kan man introducere disse variationer, hvor man på forhånd ved, at det vil føre til en forbedret egenskab.

Præcisionsforædlingsteknikker kan derfor blive et meget vigtigt supplement til traditionelle forædlingsmetoder og et vigtigt supplement til den traditionelle mutationsforædling, som indfører mutationer tilfældigt i DNA'et, og derfor kræver en efterfølgende dyr og langvarig screeningsproces for at finde den rigtige mutation.

Præcisions- og mutationsforædling eller gensplejsning

Som ved den traditionelle mutationsforædling handler præcisionsforædling om at introducere små variationer i plantens DNA, der skal give planten forbedrede egenskaber. Her adskiller teknologien sig fuldstændigt fra gensplejsning, der bruges til at indsætte gener med nye funktioner i de planter, der siden skal dyrkes på marken.

Teknologien bag præcisionsforædling har gennemgået en række udviklinger i takt med, at flere naturlige præcisionsenzymer blev opdaget og beskrevet. De gængse teknikker omfatter i dag Zinc Finger, TALEN, ODM, CRISPR/CAS, og det kan ikke udelukkes at endnu flere vil blive opdaget i fremtiden.

Disse teknikker kan ikke anvendes til at indsætte nye gener, ligesom ved gensplejsning.

Regulering

I EU skal gensplejsede organismer i henhold til udsætningsdirektivet 2001/18/EF godkendes, før de må markedsføres. En række forædlingsteknikker, som ikke er gensplejsning, er undtaget fra reguleringen. Det gælder for eksempel mutationsforædling. Her ville tilsvarende ændringer i generne også kunne være sket i naturen, og uden det kunne påvises, hvordan de er opstået. Det samme gør sig gældende for præcisionsforædling.

Præcisionsforædling har potentialet til at imødekomme de store udfordringer, planteforædlingen står overfor. Det er et værktøj, der ligesom anden mutationsforædling kan bruges til at skabe den fornødne variation blot på en mere præcis og for planten skånsom måde.

Præcisionsforædling er således en moderne og mere målrettet form for mutationsforædling. Præcisionsforædlingsmetoder bør derfor være omfattet af den generelle undtagelse i GMO-lovgivningen for mutationsforædling i Annex 1B i direktivet 2001/18/EF og reguleres efter EU's sortslovgivning (CPVR).