April måneds USDA-rapport var endnu en rapport i rækken af USDA-rapporter, der understreger, at forsyningssituationen er meget høj efter 2016-høsten. For hvedens vedkommende blev balancen mellem den globale produktion og forbruget holdt uændret. Dog blev estimatet for slutlagrene øget på grund af stigende indgangslagre. Den globale majsproduktion blev i rapporten øget, fortrinsvis på grund af endnu en opskrivning af både den argentinske og den brasilianske produktion. Samtidig blev forbruget af majs øget, men indgangslagrene øgedes også, hvilket samlet set gav en prisnegativ del af rapporten på majs-fronten. På soja-delen er produktionen øget, primært på grund af den brasilianske avl. Samlet set var sojadelen også prisnegativ.

Med disse vurderinger i bagagen er der ikke noget, der umiddelbart skubber prisen opad. Som køber af foder eller korn er dette gode nyheder, og man har gode chancer for at dække sig af på nuværende tidspunkt. Som planteavler og sælger er dette tværtimod ikke gode nyheder. Dog er det sådan, at markedet reagerer behersket med prisfald på trods af meldinger om blandt andet store overgangslagre. Da overgangslagrene er historisk store, er der forventninger til, at disse på sigt vil være faldende og dermed lægge en bund under yderligere prisfald.

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.