I de kommende år skal mange landbrugsejendomme skifte hænder. Men mange gør sig slet ikke overvejelser omkring dette, og det er en udfordring ifølge Michael Haahr Andersen, afdelingsdirektør hos Jyske Bank.

Hvordan ser det egentlig ud med fremtiden inden for generations- og ejerskifte? Ifølge Michael Haahr Andersen har erhvervet et kæmpe problem foran sig, da der er et stort antal ejendomme, som i de kommende år skal skifte ejere på grund af den høje gennemsnitsalder i landbruget.

- Udfordringen er dog, at vi ikke har ret mange af de ældre landmænd, som sætter noget til salg, siger han.

Men hvad er det, der gør at de holder igen? Det er der flere grunde til.

- Når jeg spørger, hvor mange af landbrugsmæglerne, der bliver inviteret ud og giver en gennemgang af, hvad det vil koste, eller hvad skal der til for at gøre ejendommen salgsmoden. Så har de ikke ret mange af disse besøg, og vi har ikke ret mange kunder, der kommer til os og efterspørger rådgivning omkring det at sælge deres landbrugsvirksomhed, siger han og tilføjer:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Helt ærligt er det, fordi de fleste tænker at jordpriserne er for lave, så de venter lige et år mere. Det betyder, vi har en pukkel, vi skubber foran os. Men et godt generationsskifte tager tid, og forberedelsen, ved vi fra andre erhverv og i øvrigt fra tidligere i landbruget, nemt tager 3-5-7-10 år. Så vi har meget, vi skal i gang med, men vi skal jo have kunderne med også.

Tænk anderledes

Køber og sælger har ikke nødvendigvis samme syn på den ejendom, som er salg.

- Køberne er nødt til at kigge 10-15 år frem, mens sælgerne kigger her og nu, og der går det jo meget godt i de produktionsfacilliter, de har. Typisk har de en fornuftig økonomi, da de ikke har meget gæld. Så der er nogle anskuelser og holdninger i det her, som jeg tror ligeså meget er en ændring som den udfordring, der er i, at det kræver noget kapital for at komme i gang - den problemstilling skal ikke negligeres, siger Michael Haahr Andersen.

Når man snakker om at få sin ejendom gjort salgsklar, hvad er det så folk producerer i fremtiden, spørger han.

- Vi må jo erkende, at en ejendom med 150 søer kan være sværere at sælge i dag. Det handler ikke nødvendigvis om standen eller beliggenheden - det handler om, at dem, som vil købe i dag, enten vil de have noget større fra begyndelsen, eller så tænker de over, hvordan kan de udvide i fremtiden, siger han.

- Så en del af vores kunder skal jo også omkring et eller andet, hvor de forholder sig til, at der måske ikke skal være dyr i deres stalde, når de har solgt den. Og hvis der skal, hvad gør jeg så for, at det er nemt at sælge? Skal jeg selv pille produktionen fra hinanden, vælte nogle bygninger eller sælge noget af jorden fra. Det kan ikke sammenlignes med et parcelhus, hvor vi har et til salg skilt og så kører vi på, tilføjer han.

Michael Haahr Andersen opfordrer til, at man sammen med sin økonomirådgiver gør sig nogle af følgende overvejelser: Skal jeg have alle pengene med? Vil jeg gerne være sparringspartner for køberen, eller har jeg ikke lyst til det? Vil jeg være med til at finansiere køberen, hvis det nu er en som ingen penge har med?

- De skal også tage stilling til, at hvis de nu har en stor ejendom, så finder de nok ikke en køber, der bare kan købe det hele på en gang, hvad stiller de så op? Skal de have det lavet i selskaber, få nogle af medarbejderne med ind over? Måske er der børn i spil? Så der er flere faktorer, man bør forholde sig til, siger han.

En anden måde at komme i gang på

Frem for at satse på at få solgt sin ejendom i første omgang kunne en anden løsning være at leje sit produktionsanlæg ud.

- Det vil kunne give en ung landmand muligheden for at komme i gang med en produktion i lejede lokaler. Dermed kunne han eller hun få noget erfaring med at drive virksomhed, måske tjene nogle penge, og så måske købe ejendommen på et senere tidspunkt. Og i øvrigt finde ud af om han eller hun trives med det, siger Michael Haahr Andersen.

Hertil giver han et eksempel med en af de unge landmænd, som var indstillet til årets landmand sidste år.

- Han stopper i år. Ikke fordi han har fået problemer, men fordi han har fundet ud af, at der faktisk var så mange timer i at være selvstændig landmand, at han hellere ville ud og være en dygtig driftsleder et andet sted. Det var ikke ham at stå med det hele selv. Det er da fantastisk, at han har gjort det i lejede lokaler, hvor han har tjent lidt penge på det og nu afvikler det stille og roligt. I stedet for at han havde købt det og skulle ud og sælge nu her. Så ville han jo have brændt alle pengene af til mæglere og bank på at komme ind på ejendommen og komme ud af den igen, siger han. Udlejer har været glad for at være med til at starte en ung slagtekalveproducent op, og han leder efter ny som har lyst til at starte op i hans faciliteter. (Eventuelt interesserede kan henvende sig til Michael Haahr Andersen).

Måden, hvorpå landbrug kan overtages eller skifte hænder, har ændret sig igennem årene med nye ejerformer med mere.

- Men det er stadig sælger, som er nødt til at begynde. Sælgerne kan ikke sidde og vente på, at køber kommer. Sælger er nødt til at skulle ud på markedet og spørge sig selv: Hvordan gør jeg min ejendom eller virksomhed attraktiv? Tag stilling til, om man vil være en del af det eller ej. Det er langt fra ret mange, som er nået dertil, påpeger Michael Haahr Andersen.