En god jordstruktur er grundlaget for en god dyrkningsjord. Ved at strukturkalke kan man forbedre og stabilisere ens lerjord. Her giver Greppa Närringen tips til hvordan de benytter strukturkalkning i Sverige.

Eftersom kalk reagerer med lerkolloiderne i jorden, fungerer strukturkalkning bedst på lerjord. Jo højere indhold af lerpartikler, desto mere kalk behøves der, og jo større signifikant effekt kan opnås. Inden man strukturkalker, er det meget vigtigt, at marken er i en god dræningsmæssig stand, fortæller Greppa Närringen, et svensk rådgivningsfirma, der blandt andet rådgiver indenfor landbrug.

Kalken skal indeholde læsket eller brændt kalk, og i de strukturkalkningsmidler, som anvendes i landbruget, blandes disse med kalkstenspulver.

I økologisk jordbrug er dette ikke tilladt i Sverige, og der anvendes i stedet for gips, som har en meget kortvarig struktureffekt. PH værdien forhøjes heller ikke.

Varierende mængde

Når det gælder mængder med omkring fem tons strukturkalksblandinger pr hektar, foregår dette normalt på middellerjorde i Midtsverige. På stivere lerjorde bruger man syv til otte tons og endnu højere på jorde, som er endnu stivere. Det anbefales også at graduere tildelingen efter de forskellige forhold i marken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For at strukturkalkningen skal få den største potentielle effekt, er der flere ting at tænke over, når det gælder tildelingstidspunkt. Vejret skal være godt, fugtigheden i marken skal være lav, og temperaturen skal være høj.

Greppa Närringen anbefaler, at et godt tidspunkt for strukturkalkning er efter høst i august. Det er også godt at strukturkalke efter en kraftig afgrøde - såsom vinterraps.

Indenfor 24 timer

Efter at man har spredt kalken, bør man indenfor et døgn indarbejde den i jorden med en harve eller lignende. Det er også vigtigt at undgå nedbør mellem udspredning og indarbejdning i jorden. Det endelige resultat i forhold til jordstrukturen berør på udspredningsforholdene, og hvor hurtigt indarbejdningen i jorden sker efter kalkning. Kalken indarbejdes i den bearbejdningsdybde, som anvendes på ejendommen.

Mulige mikronæringsstofmangler

Greppa Närringen har regnet ud, at en mængde på syv ton koster omkring 5.000 svenske kroner; strukturkalken koster omkring 500 svenske kroner pr ton, og udspredning koster mellem 1.000 og 1.500 svenske kroner per hektar afhængig af, hvor mange overkørsler, der er nødvendige. Det kan svare sig at søge LOVA-støtte (højst 50 procent af omkostningen) og endog investeringsstøtte indenfor "landsbygprogrammet" (højst 40 procent) for opgaven.

Gennem kalkningen kan man tjene sine penge ind igen på mindre jordbearbejdning i udspredningsåret, få færre bearbejdninger inden såning, samt opnå mulighed for et højere og mere jævnt udbytteniveau.

Risikoen er dog, at man får varierende afgrødeeffekter og mangel på mikronæringsstoffer. Når pH i marken hæves, kan det for eksempel give problemer med manganmangel.