Agro følger i sæsonen 2016 Vinterhvede Cup-konkurrencen frem mod høst. En konkurrence, hvor seks forskellige hold dyster om at lave det højeste nettoudbytte i vinterhvede til foder, korrigeret for proteinindhold.
Da Agro var forbi parcellerne den 26. juli var parcellerne færdigbehandlet og ventede kun på den forestående høst. Det bliver spændende at se de endelig resultater efter høst, og hvorledes holdenes indsatser og forskellige strategier ender ud, når også økonomien bliver opgjort. Som det fremgår af figur 1 er der 724 kroner imellem de højeste og laveste udgifter.