Under overskriften automation, miljø og fødevaresikkerhed stiller Agro Ingeniør konferencen skarpt på landbrugets rolle i en tid, hvor befolkningen vokser, teknologien effektiviserer mandetimerne, og hensynet til miljøet vejer tungt.

Til sommer vil forskere, undervisere og fagfolk fra hele verdens landbrugssektor være samlet i Aarhus, når den internationale fagkonference - International Conference of Agricultural Engineering - for første gang løber af stablen på dansk jord. Konferencen sætter fokus på aktuelle problemstillinger og udvikler løsninger for optimering af landbruget på verdensplan.

- Det er en konference med store perspektiver. Vi skal samle det bedste fra hele verden i forhold til at forbedre vores produktion, sikkerhed og miljø, og det vil vi vise, vi er gode til i Danmark, siger Morten Dam Rasmussen, konferencevært og viceinstitutleder på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

- Vi skal samle det bedste fra hele verden i forhold til at forbedre vores produktion, sikkerhed og miljø, og det vil vi vise, vi er gode til i Danmark,

Morten Dam Rasmussen, konferencevært og viceinstitutleder på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet

Konferencen løber fra 26. juni til 29. juni 2016, hvor der vil blive gået i dybden med aktuelle temaer og udfordringer inden for blandt andet automation, miljø og fødevaresikkerhed. Scenen for det faglige møde bliver Aarhus Universitet, der holder en europæisk tredjeplads i forskning inden for jordbrug, og har stået for at strikke et relevant program sammen til konferencens cirka 1000 deltagere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi kommer til at se på energieffektivitet i forhold til CO2-udledning og brugen af diverse materialer. Vi kommer også omkring bioraffinering og konvertering til foder og grønne byggeklodser i industrien. Det er noget af det, vi er særligt dygtige til i Danmark, og som vi gerne vil promovere os på over for resten af verden til sommer, siger konferenceværten.

Ansvar for tekniske løsninger

På konferencen bliver der præsenteret en række konkrete forslag til, hvordan landbruget kan udvikle sig miljømæssigt bæredygtigt, så produktionens negative effekter på klima, natur og miljø bliver minimeret, samtidig med at behovet for produktivitet og rentabilitet bliver tilgodeset.

I 2050 vil verdens befolkning være vokset til ni milliarder. Til den tid forventes energiforbruget at være fordoblet. Det stiller store krav til fødevareproduktionen og til produktionen af grøn energi, da landbrugssektoren samtidig sigter mod en udfasning af brugen af fossil energi for at mindske den globale opvarmning. De voksende udfordringer rejser kravet om yderligere effektiviseringer i landbruget for at dække det tiltagende behov.

- Som ingeniører har vi et stort ansvar for at udvikle, dokumentere og implementere tekniske løsninger, der kan understøtte bespisning af en voksende population, sikre foder- og fødevarekvalitet, dække grønt energibehov, beskytte miljøet og gøre verden levedygtig. Konferencen i Aarhus tager fat på mange af disse udfordringer, siger Morten Dam Rasmussen.

Som vært står han i spidsen for konferencen, der helst skal vække interesse hos hele den globalt klingende deltagerliste. Listen på de omkring 1000 mand tæller blandt andet forskere, phd. studerende, undervisere, ansatte i rådgivertjenesten samt folk fra industrien.

Tidens temaer

Vand er en sparsom ressource, men uden vand ingen industri og fødevareproduktion. Derfor ser konferencen blandt andet nærmere på muligheden for at udvikle bedre og mere energieffektive vandingssystemer. Også når det gælder driftsledelse og systemer kan ressourcerne bruges mere fornuftigt, hvorfor der sættes fokus på udvikling af logistik- og managementsystemer, der tager hele værdikæden i betragtning.

Fødevarer er endnu et centralt tema på konferencen. Morten Dam Rasmussen peger på, at hele 30 procent af de fødevarer, der produceres, aldrig når frem til forbrugeren, fordi opbevaringen og håndteringen halter. Konferencen ser nærmere på muligheden for at mindske fødevarespildet, således at en større andel når forbrugeren. Spildet kan blandt andet reduceres ved brug af specifikke sensorer og indbygning i managementprogrammer, nævner Morten Dam Rasmussen.

I nogle af de verdensdele, hvor befolkningstilvæksten er størst, er sommerperioderne ekstremt varme og tørre. Det påvirker både områderenes produktion og landbrugsdyrenes velbefindende, og er i disse år en af landbrugssektorens store ligtorne.

- Vi tager fat på udfordringerne omkring, hvordan bygninger, ventilation og kølesystemer skal udvikles for at sikre fødevareproduktionen i de her egne bedst muligt, siger Morten Damm Rasmussen, der også vil se nærmere på, hvordan emissioner fra bygninger til dyrehold kan begrænses gennem forbedrede ventilations- og gødningssystemer.

Desuden er automation og den generelle teknologiske udvikling et bærende element i de fire konferencedage.

- En mandetime er ikke, hvad den har været. Malkerobotter, gps-styring samt større og mere effektive maskiner er kommet til og udvikles hele tiden. Det er helt nødvendigt for, at vi i Danmark og resten af den udviklede verden kan bibeholde en rentabel produktion.

Matchmaking

Mellem 10 og 20 procent af deltagerne på konferencen er i år fra industrien ? herunder generelle og specifikke rådgivningsvirksomheder samt producenter af udstyr inden for ventilation, vanding, gødningshåndtering, bioraffinering og bioenergi, malkerobotter, droner, markredskaber og traktorer. Den andel ønsker sektoren at øge, og derfor har Morten Dam Rasmussen føjet ?matchmaking? til konferencens koncept. Konkret går matchet ud på at koble de rette forskere og firmarepræsentanter på relevante, innovative projekter.

- Dem, der styrer matchmaking-delen, har sat sig godt ind i mulighederne for ansøgninger til EU programmet

Horizon2020 og er skarpe på at sætte de rette forskere sammen med potentielle samarbejdspartnere fra landbrugsmaskine- og fødevareindustrien, siger Morten Dam Rasmussen og tilføjer:

- Brede konferencer som denne er nødvendige, for at vi kan bringe forskning, innovation og samarbejdet med firmaer til nye højder og sammen møde nogle af de udfordringer, som en voksende befolkning og krav til miljøet stiller.