Martin Bach driver landbrug sammen med sin far Johannes Bach, det sker dels fra hans fars ejendom Nørgård, men også fra Martins egen ejendom Hvidegård, som ligger tæt på. Samarbejdet sker med udgangspunkt fra faderens ejendom, hvor maskinerne er placeret og afgrøderne opbevares. De ejer hver især halvdelen af de i alt 220 hektar, de driver, ud af disse er syv hektar forpagtet.
Indtil nu har de arbejdet sammen i 11 år, og har ikke andre ansatte. Det er planen på sigt, at Martin Bach skal overtage faderens gård.
Johannes Bach købte sin ejendom Nørgård tilbage i 1976, og i 1980'erne rev han de tidligere bygninger ned og opførte de nuværende bygninger med blandt andet planlager og værksted.
? vi får gjort tingene,
når det passer os?
Jorden er en JB3-4, og de har følgende afgrøder: vinterhvede, vinterbyg, triticale, vårbyg, havre, vinterraps og rajgræs.
- Det er vigtigt, vi har et varieret sædskifte på vores lette jord, og der hjælper de forskellige afgrøder, så vi kan bevare en sund jord, fortæller Martin Bach.
En del af kornet bruger han som foder til produktionen af 5.000 slagtesvin på sin egen ejendom.
Atypisk konstruktion omkring samarbejdet
For at holde samarbejdet imellem Martin Bach og hans far simpelt, forpagter han al sin jord ud til hans far.
- Det gør, at vi kan nøjes med en markplan og EU-ansøgning, min far ejer også alle maskinerne, fortæller Martin Bach.
Det korn han skal bruge til grisene køber han også af sin far, derudover oplyser han, at de har lavet skøn over de timer, han bruger i marken og maskinhus, som han får et fastsat beløb for.
- Kornforbrug, forpagtning og aflønning afregner vi hvert kvartal, og taksterne justerer vi cirka hvert halve år i forhold til markedspriserne på korn og forpagtning. På den måde tager vi ikke hensyn til, hvad der gror hvor, og i det daglige tænker vi heller ikke over, hvis jord vi arbejder på, fortæller han.
Gør tingene selv
Opgaverne i marken klarer Martin Bach og hans far selv.
- Vi gør alting selv, på nær kalkning. Selv gyllen kører vi også selv ud, og hertil vil jeg sige, selvom vi kun har 20 tons med ad gangen, synes jeg, det er en tung maskine, at have kørende i marken, men det er trods alt bedre end at maskinstationen kommer med 30 tons, når forholdene ikke er til det, fortæller Martin Bach og tilføjer:
- En af grundene til at vi blandt andet selv kører gyllen ud, og i det hele taget selv udfører alle opgaver, er at vi kender markerne, og dermed kan vi ramme de optimale forhold og tidspunkter at færdes i marken på.
Maskinparken er tilpasset netop deres måde at gøre tingene på. Derfor har de også alle maskinerne til det, de har også selv udstyret til at vedligeholde og dræne markerne.
- Ved at vi gør tingene selv, har vi selvfølgelig travlt til tider, men vi får gjort tingene, når det passer os, og er ikke afhængige af at vente på for eksempel maskinstationen, fortæller han.
Martin Bach klargør og servicerer så vidt, det er muligt selv mejetærskeren og de øvrige maskiner. Det bærer maskinparken også præg af, som fremstår meget velholdt. Efter behov har han besøg af en montør til vintereftersyn på mejetærskeren, hvor de i samarbejde går maskinen igennem.
- Mejetærskeren rengør vi meget grundigt, efter vi er færdige med at bruge den, men først når der er en periode med godt vejr. Vi benytter primært luft til at gøre den helt ren med og i mindre grad vand, fortæller han.
- Vi har ikke de nyeste maskiner, udover mejetærskeren. Men vi er ikke bange for at have ældre traktorer og redskaber, dem kan vi i større grad selv holde kørende, og oplever ikke de store uforudsete nedbrud, så længe vi har fokus på vedligehold. Det er også nemmere at forsvare at have alle maskinerne selv, når de er af ældre dato, siger han.
Alle deres nuværende traktorer er købt brugt.
- 7810 er desuden importeret via forhandler fra Tyskland, og på samme vis er 6830 importeret fra England. Det er lidt billigere, men man skal kritisk bedømme, hvad standen er på køretøjet, siger han.
Mejetærskeren må gerne være en nyere model
Den nuværende mejetærsker hos Martin og Johannes Bach er en Massey Ferguson 7370 Beta med 22 fods powerflow-skærebord - årgang 2013.
- Vi er ikke som sådan gift med et mærke, men min far kørte Dronningborg for mange år siden, og tilbage i 90'erne fik han en Massey Ferguson med powerflow-skærebord, og netop det skærebord har vi sidenhen haft gode erfaringer med. Men i dag er der flere fabrikanter, som tilbyder lignende løsninger eller har mulighed for at skyde bunden af skærebordet frem, fortæller Martin Bach og tilføjer:
- Vi har aldrig oplevet at skifte et leje i powerflow-skærebordene. Men vi gør også meget ud af at få blæst rent - igennem og under - båndet.
Der er ligeledes monteret en Power Feed Roller forrest på indføringskanalen, som blandt andet udjævner den afgrødemasse, som kommer ind i maskinen.
- Det er en fordel, når vi kører i rajgræs, hvor vi kan opleve, at der kommer en våd klump, der hjælper denne "roller" med at udjævne dette, fortæller han.
Siden 90'erne er de gået efter at have en forholdsvis ny mejetærsker på ejendommen, oplyser han.
- Vi har valgt at have en nyere mejetærsker, da vi får mere sikkerhed for at undgå større nedbrug i høsten samt garanti. Det er dyrt både at holde stille og have montører i høst, fortæller han og fortsætter:
- Da vi skulle købe den nuværende mejetærsker, fandt vi ud af, hvor meget finansiering betød, da vi skulle sammenligne de enkelte tilbud. Vi kunne få en rigtig god finansiering hos en af forhandlerne, som banken slet ikke kunne matche, fortæller han.
Størrelsen og kapaciteten på netop denne maskine passer fint til deres landbrug, oplyser han.
- Den nuværende mejetærsker er nemmere at holde i gang end den forrige model, som var en Massey-Ferguson 7256, med 20 fods skærebord, som de tog i brug i 2006. Den har et enkelt tærskeværk, og er nem at overskue og vedligeholde. Tærskeværket er det samme som i Laverda, som har ry for at være robust, fortæller han og tilføjer:
- Vi har dog en udfordring under høst med skærebords-automatikken, når vi bakker med skærebordsautomatikken slået til, hæver bordet automatisk. Det er ikke smart, da for eksempel akshæverene i så fald kan bøje i fugtig rajgræs. Jeg har forhørt mig ved forhandleren, men det kan åbenbart ikke laves om. Man skal derfor huske at give hæveknappen på kørehåndtaget et tryk, inden man bakker, fordi det slår automatikken fra.
Martin Bach oplyser i øvrigt, at den model de har, er den første, hvor de er begyndt at ensrette betjeningen - for eksempel kørehåndtaget så det minder om de øvrige Agco-maskiner.
Kun bjærgning af halm i udlægsmarker
De sidste 15 år har Martin og Johannes Bach snittet deres halm, dog ikke på de 20-30 hektar de har med vårbyg med udlæg.
- Tidligere har vi solgt meget halm, men vi oplevede udfordringer med bjærgning af halmen, under til tider knap så optimale forhold, og det ville vi gerne undgå, så det er en af grundene til, at vi nu snitter halmen. Men det er helt sikkert også godt til den lette jord. Vi ser knap så meget de skarpe sandtoppe mere, og det har også forbedret humusindholdet, siger Martin Bach.
"Reduceret" jordbearbejdning
De kører en form for reduceret jordbearbejdning på gården, som Martin Bach her forklarer:
- Det skal forstås på den måde, at vi kun pløjer og sår efterfølgende. Dog har vi fået en anden såmaskine med skiveskær, som godt kan håndtere halm og stub på overfladen, og vi har forsøgt og forsøger os lidt med pløjefri dyrkning, fortæller han og fortsætter:
- Ploven kan vi dog ikke helt undvære, da vi ikke kan styre græsukrudtet. Men det vil da helt sikkert være sundt for jorden, at undlade ploven.
Et tiltag til at forenkle arbejdsgangen har de allerede indført i rapsen, da de grubesår rapsen efter forfrugt vinterbyg direkte i stubben og i den snittede halm. En metode der både er fordele og ulemper ved, som Martin Bach her forklarer:
- En af de klare fordele er forekomsten af ukrudt, som bliver hæmmet af den snittede halm. Det gør også, at vi aldrig har benyttet os af Command, men kun en smule Agil. Typisk nedvisner vi kornet inden høst, og det minimer yderligere forekomsten af ukrudt.
En af deres udfordringer er dog til tider at holde sneglene væk fra marken.
- En af de ting vi gør, udover sneglegift for at bekæmpe sneglene, er at vi kører marken over med en betontromle efter såning, den trykker udover sneglene også frøene i "gruberenden" og forbedrer fremspiringen, fortæller han.
Hilser den ekstra gødning velkommen
- Vi kan helt sikkert 100 procent udnytte det ekstra kvælstof, som landbrugspakken giver, siger Martin Bach.
Det tillægger han deres erfaringer med indholdet af kvælstof eller mangel på samme i jorden - ud fra deres egne erfaringer med udviklingen af deres olieræddiker.
- Vores erfaringer fra olieræddiken er, at selvom den er etableret godt før høst, går den i stå efterfølgende, der er simpelthen ikke noget kvælstof at hente i jorden, som den kan vokse af, fortæller han.
For at optimere udnyttelsen af deres gødning overvejer de at gå mere over til brugen af flydende gødning.
- Det sker, fordi vi overvejer at skifte vores nuværende sprøjte ud og øge udnyttelsen af den nye og samtidig opnå en mere præcis tildeling af gødning - frem for med den nuværende bredspredning, fortæller han.
Et andet tiltag i forhold til gødning, som de skal afprøve til det kommende efterår, er tildeling af DAP-gødning til vinterhveden.
- Vi har haft udfordringer med udvintring i nogle af vores vinterhvede marker. En af årsagerne er, at vi i noget af jorden har et lag af al, som holder på fosforen. For at forsøge at løse det, vil vi iblande DAP-gødningen i såsæden, så vi på den måde kan give afgrøden en bedre opstart og forhåbentlig sikrer, at den er bedre rustet til at komme i gang i foråret, fortæller han.
Udlæg af efterafgrøder sammen med gyllen
I tre år har Martin og Johannes Bach haft held med at udsprede efterafgrøder, græsfrø, sammen med gyllen - vel og mærke opblandet i gyllen.
- Rent praktisk foregår det ved, at vi tømmer en skovlfuld frø i gylleholderen, når den er ved at være tom, samtidig med omrøringen. Det har vi praktiseret i rugen med et godt resultat. Men det skal ske nærmest samme dag, er ikke sikker på at frøene kan overleve længere tid i gyllen. Ved at gøre det på denne måde sikrer vi også, at frøet har fugtighed som følge af at blive bragt ud sammen med gyllen. Jeg ser det som et godt alternativ til den dyrere olieræddike, siger Martin Bach.
Se flere billeder på hjemmesiden agrologisk.dk.
