Kvalitet sikrer en god indtjening, og på gården Uldallund kommer kvaliteten af godt landmandskab og muligheden for vanding.

På gården Uldallund ved Vojens driver Laurits Rosenlund et landbrug, hvor blandt andet to ting hænger tæt sammen - nemlig dyrkningen af kvalitetskartofler og vanding.

- Vores vandingsanlæg er en strategi, da vores drift er bygget op omkring dyrkningen af kvalitetskartofler. Det at have et vandingsanlæg svarer næsten til at have en kartoffeloptager, påpeger Laurits Rosenlund og tilføjer:

- Man kan ikke tage kartofler op uden en optager, men man kan ikke lave kvalitetskartofler, hvis ikke man kan sikre vandforsyningen til dem.

På Uldallund driver de ren planteavl på omkring 420 hektar, hvoraf de ejer 360 hektar og har 60 hektar i forpagtning. I den kommende sæson vil de have cirka 180 hektar med kartofler, omkring 65 hektar med hvede og resten af arealet med maltbyg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det virker måske underligt, at vi kan have så mange kartofler, og hvordan det kan gå op i forhold til et godt sædskifte. Men det er et samarbejde, vi har blandt fire naboer, hvor vi bytter jord, og det fungerer rigtig godt, fortæller Laurits Rosenlund.

Til den kommende sæson har de cirka 110 hektar med stivelsekartofler til kartoffelmelsfabrikken i Toftlund, 26 hektar med bagekartofler til Danespo Food, 37 hektar kartofler til Kims Chips samt 15 hektar med kartofler til egen opformering.

Kvaliteten skal være helt i top

På gården sigter de efter at levere alle kartofler af højest mulige kvalitet. Men nogle af kartoflerne er lidt mere i fokus. Laurits Rosenlund forklarer hvorfor:

- Produktionen af bagekartofler er et område, vi har stor succes med. Men for at opnå det, kræver det, at man groft sagt sammenligner bagekartoflen med en fotomodel - den sælger nemlig sig selv på udseendet. Skindfinishen skal være helt i top, da den skal ligge fremme i butikken, og sidenhen kommer på spisebordet derhjemme.

En bagekartoffel med revner og stødskader kan Laurits Rosenlund derfor ikke sælge.

- Har en kartoffel til stivelse derimod en skramme, giver det et åndingstab og stivelsestab for mig under lagring, men den bliver ikke kasseret ved levering til fabrikken.

Kvaliteten sikrer de blandt andet igennem skånsom optagning og skånsom behandling under aflæsning, hvor de har kassefyldesystemer med automatik, så kartoflerne ikke falder ned i kasserne. Men også igennem vanding og korrekt lagring kan de sikre og bevare den høje kvalitet.

Det er helt specielle sorter, der benyttes i produktionen af bagekartofler, og på Uldallund er det sorten Estima.

- Det er kongen af bagekartofler. Det er ikke den nemmeste at dyrke - men det er navnet ude i butikkerne.

Rettidig omhu

Når først vandingssæsonen er i gang på Uldallund, trækker Laurits Rosenlund på sin mangeårige erfaring.

- For at afgrøderne vandes optimalt, spiller erfaringen fra en gammel landmand ind, og det at man kender sin jord. Så har man en god fornemmelse af, hvor det er, man skal sætte ind henne, fortæller han.

Derfor benytter han sig heller ikke af vandregnskab og computere.

- Min erfaring tillader mig at køre uden alt for mange styringssystemer, og jeg synes, vi har nogle rigtigt gode udbytter i kartoflerne. Det har lidt at gøre med, vi arbejder ud fra gamle Hr. Møllers ordsprog om rettidig omhu, siger han og fortsætter:

- Vi kan godt lide rettidig omhu og godt landmandskab. Det er noget, som står meget højere hos os landmænd end hos politikerne. De kender ikke vores indstilling til tingene. Det er vores hjertebarn at drive landbrug, og mange ejendomme er gået i arv og har været drevet i generationer.

Laurits Rosenlund er også aktiv indenfor bestyrelsesarbejde og sidder blandt i bestyrelsen på AKS Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland og KMC i Brande.

- Indenfor kartoffelavlerbranchen oplever jeg, at vi er tæt på hinanden. Der er ikke langt fra avler og til fabrik, fortæller han.

- Det er drevet af danske landmænd, og vi ser det som vores. Det er noget, vi er meget stolte af, fortsætter han.

Vigtigt også at vande på den gode jord

Uldallunds jord er delt i nord og syd af Ribevej. Selve ejendommen Uldallund er placeret nord for vejen, og her er jordtypen JB 3-4.

- Syd for vejen har vi sort humusrig jord, som er en jordtype, der er kendetegnene for egnen her. Her dyrker vi mel/stivelsekartoflerne og kan vande al jorden, fortæller Laurits Rosenlund.

På jorden hjemme omkring ejendommen har Laurits Rosenlund også sørget for vandingsmuligheder.

- Det er for, at vi kan vande chips- og bagekartoflerne, som vi vælger at have på den bedre jord, hvis der ikke kommer tilstrækkelig nedbør. Bliver de sat tilbage, og starter op igen, giver det vækstrevner og uens knolde, og så er vi tilbage ved "fotomodellen" og fokus på vigtigheden af den gode skindfinish, fortæller han.

Lige pt. har de ikke vandingskapacitet på al jorden omkring selve ejendommen. Men Laurits Rosenlund vurderer, at de i løbet af et eller to år kommer hele vejen rundt. De udvider anlægget efterhånden, som de har brug for det, oplyser han.

De har to anlæg på den gode jord omkring Uldallund, som dækker et areal på omkring 110 hektar.

- Var det på en sandjord, vil det være optimalt med 30-40 hektar for et lignende setup, men det afhænger meget af jordtypen. Det, jeg vil sige med dette, er, at selvom vi har to anlæg til et stort areal, er det kun 60 hektar af hele arealet herhjemme, vi typisk vander på. Nemlig det areal, hvor vi har kartoflerne på, og det er dem, vi går efter.

Til at klare vandingen har de kun otte maskiner.

- Hvis vi skulle udnytte anlægget fuldt ud, skulle vi have fire-fem maskiner mere, fortæller han og tilføjer:

- En anden ikke helt uvæsentlig ting i forhold til prioritering af vand er i forhold til udbytte og kvalitet. Hvis en hvedemark mangler 10 tønder er det 12-1.500 kroner, vi kan tabe. Men mangler vi 8-10 tons i kartoflerne for eksempel i bagekartoflerne, som vi sælger til en høj pris, så det er rigtig mange penge. Og det er kun den ene side af sagen, hvis de heller ikke holder kvaliteten, så ryger hele partiet.

- Så det er ekstremt vigtigt, at vi kan vande selv på den bedre jord, og det er der sikkert nogle, som vil se som værende tosset. Var det i korn, kan jeg godt følge dem i, at de synes det er tosset at grave jordledningerne ned her. Men nu er det kartoflerne, som er i fokus, og vi vil gerne sikre kartoflerne stabilt vand og tilvækst hen over sæsonen, tilføjer han.

Lille rodnet øger vigtigheden af vandingen

Kartofler har et øverligt rodnet, og vejret i foråret kan have en helt afgørende betydning for udviklingen af dette rodnet.

- Så når først kartoflerne kommer op, har vi helt simple regnmålere sat op i marken, så vi kan følge nedbøren på markniveau, fortæller Laurits Rosenlund og fortsætter:

- Regn falder ikke jævnt og kan være meget lokalt, og det har betydning, da vi har omkring 10 kilometer mellem markerne. Så vi noterer, og skriver løbende nedbøren ned på de enkelte marker og følger fordampningstallene.

Hvis det er højt vejr fra øst og blæsende, så trækker en kartoffelmark fem-seks millimeter på et døgn, forklarer han.

- På en tåget dag er det ikke det samme - det handler meget om at stikke fingrene i jorden, tilføjer han.

For Laurits Rosenlund handler det om at være foran i planlægningen af sin vanding.

- Hvis det tager otte døgn at nå rundt, skal man tidligt i gang, ellers når man ikke de sidste marker i god tid, fortæller han.

De første døgn vander de med omkring 15-20 millimeter, da jorden stadig indeholder vand, og så øger de til omkring 25-30 millimeter, oplyser han.

Hvis det hele brænder på, prioriterer de chips- og bagekartoflerne og holder lidt igen med stivelseskartoflerne.

- Mange af sorterne inden for stivelse er meget robuste i forhold til vanding. De kan godt kompensere for manglende vanding. Vi har oplevet, at vi på nogle af vores marker, hvor vi ikke kan vande hele marken faktisk ikke har kunnet se forskel i udbyttet ved optagning - dog forudsat, at det har været et mildt og frostfrit efterår med passende nedbør, fortæller han.

Man kan lave fejl ved at vande for lidt og ligeledes for meget, og her spiller erfaring også ind.

- De forskellige jordtyper har ikke ens vandbindingsevne. På en let jord vil det være en fordel at vande tidligere med 20 millimeter frem for en uge senere med 30 millimeter. Men vi er dog heldig kun at have 10 hektar med skarp sandjord, hvori mod den øvrige jord har en bedre vandbinding.

Til at optimere og planlægge deres vanding har de monteret "konstant regn" på alle maskiner.

- Det er et must, når du har flere maskiner at skulle holde styr på. Det gør, at vi i traktoren, som flytter maskinerne, noterer klokkeslæt for næste flytning, så kan vi hele tiden koordinerer de enkelte maskiner. Derved undgår vi unødig kørsel, og vi kan flytte maskiner tæt på hinanden.

Vi investerer tid og penge i vand

På arealerne syd for Ribevej har de tilkøbt mere jord for et par år siden og har nu samlet nogle hundrede hektar der.

- Vi har fået en mere rationel drift i dette område nu, og vi har bygget vores anlæg sammen med anlægget på den tilkøbte jord, fortæller han.

De har nu tre elpumper i dette område med mulighed for at supplere med dieselpumper. Derved kan de vande med alle otte maskiner på jorden syd for Ribevejen.

Laurits Rosenlund oplyser, at de har investeret cirka én million kroner i pumper, el, jordledninger og mandetimer for at opdatere vandingen. Der er investeret i el, fordi der ikke tidligere var dette i området.

- Vanding er et område vi investerer tid og penge i. Hver eneste gang vi trækker en jordledning, tænker vi over, hvor vi kan komme hen med den, så vi kan vande mest muligt med de anlæg, vi har, forklarer han.

Laurits Rosenlund skitserer her nogle af sine omkostninger:

Boring på den gode jord: 50.000 kroner - kan dog godt koste mere.

Boring syd for Ribevejen: 10-20.000 kroner. Her er det nærmest nok blot at grave et spadestik, og så er der vand.

Elpumper: 60-70.000 kroner.

Jordledninger: 40-70 kroner pr. løbende meter plus omkostninger til nedgravning.

Eltilslutning: 60-70.000 kroner for at købe ampere, og så kan man risikere at skulle grave mange meter elledninger ned.

30-40.000: kroner til vedligehold af grej og afskrivning.

Vandingsmaskiner: cirka 300.000 kroner.

- Selve driften af anlægget - og det bare kører - er der ikke mange omkostninger ved. Den største omkostning er tiden til at flytte vand. Her på stedet har vi tre traktorer, som kører med sprøjtehjul om sommeren. Den ene af dem står klar hele tiden. Til flytning regner vi med en halv til hel time pr. maskine alt medregnet, fortæller han og tilføjer:

- Så snart vi ikke vander mere, henter vi maskinerne hjem, hvor de tømmes for vand, vaskes og sprøjtes ind i olie, bliver klargjort og sat ind i et maskinhus. Vores maskiner venter ikke i et læhegn på næste sæson - så et eller andet sted kan man jo selv bestemme sine omkostninger på vandingsmaskinerne.

Tingene skal være i orden

- Vi er tilfredse med det, vi gør, og det gør heller ikke noget, at folk ved, at vores køretøjer kommer fra Uldallund, siger Laurits Rosenlund.

- Vi har et vist vedligehold her på stedet. Og det vi kører med, det er i orden, og det skal være sådan, at traktorførerne føler sig godt tilpas, når de kører i maskinerne. Det skinner også lidt igennem med den måde, vi driver landbrug på. En grisemand, som ikke passer grisene optimalt, har også resultater herefter, tilføjer han

Kun indtræksmaskiner

På Uldallund kører de kun med indtræksmaskiner.

- Det er ikke alle, der kan forstå det, men det er valgt ud fra, at en selvkørende maskine er tung og kan lave flere skader på kammene, fortæller Laurits Rosenlund og forsætter:

- Med en indtræksmaskine er det kun selve "vognen", hvor kanonen sidder på, som trækkes i rækken. Det er igen med fokus på kvalitet, hvor vi gerne vil mindske skader på kammene og toppene, så vi dermed kan undgå at kassere et parti kartofler i for eksempel sprøjte/vandingssporet. Hos os kan vi typisk ikke se forskel på vand- og sprøjtesporet. Det skal dog tilføjes, at jeg synes, en selvkørende er en fin maskine - den passer blot ikke ind i vores system. ?