Hvordan vil fremtiden tegne sig for dansk landbrug? Hvilke nye teknologiske muligheder vil åbne sig? Vil globaliseringen med en voksende middelklasses forbrug og fødevarebehov betyde en ny guldalder for fødevareproduktion? Og hvad kommer forandringerne til at betyde for afgrødevalget og balancen mellem forskellige typer af arealanvendelse og landbrug i Danmark?

Verdens mest opdyrkede land er under forandring. Med mere end 60 procent af arealet i landbrugsdrift er Danmark blandt verdens allermest opdyrkede lande. Dagens andel med landbrug svarer til næsten dobbelt så høj en opdyrkningsgrad, som før udskiftningen og 1700-tallets landboreformer (Figur 1), men faktisk har opdyrkningen været endnu højere, da den toppede i slutningen af 1930`erne med over 75 procent. Samtidig har skovarealet været stigende, og siden lavpunktet på omkring to til fire procent ved fredskovforordningen i 1805 er skovarealet nu steget til omkring 15 procent. Dynamikken i arealanvendelsen har således været betydelig, og alt tyder på de store forandringer vil fortsætte også i de kommende generationer.

Presset på landbrugsjorden og den nødvendige effektivisering

... forandringerne i arealanvendelsen vil fortsætte ?

En fremskrivning af arealanvendelsen i Danmark (Figur 1) viser, at landbrugets andel af arealet fortsat forventes at skrumpe, fra omkring 60 procent i dag til godt 50 procent omkring 2050. Man kunne godt tro, dette vil betyde en tilsvarende nedgang i produktionspotentialet, men fortsætter den hidtidige effektivisering og teknologiudvikling, vil de øgede høstudbytter og løbende tilpasninger i afgrødesammensætningen samt en øget ressourceudnyttelse i husdyrproduktionen (Tabel 1) kunne mere end opveje nedgangen i produktionsarealet.

Faktisk viser opgørelserne for Klimakommissionen (Figur 1), at der både kan blive plads til den forventede skovrejsning, et øget areal til økologisk jordbrug (som alt andet lige har en lavere mængdemæssig produktion pr. hektar) og et betydeligt areal til "øvrig biomasseproduktion", samtidig med at den nuværende fødevareproduktion opretholdes. Alt efter de politiske rammebetingelser vil dette "ledige areal" så kunne udnyttes til forskellige formål; for eksempel en øget bioenergiproduktion og/eller en øget husdyrproduktion i kombination med dedikeret naturbeskyttelse som et led i opfyldelsen af blandt andet EU's habitat- og vandrammedirektiver. Men dette er selvfølgelig afhængigt af at effektivitetsfremgangen kan opretholdes.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind