Vesterkjær vest for Kolding er ejet af 30 årige Søren Schmidt. Ejendommen overtog han efter sine forældre i 2013. På overtagelsestidspunktet drev den fædrene gård 350 hektar med en mindre besætning af slagtesvin. I 2013 flyttede Søren Schmidt til en tilhørende ejendom tæt på fødehjemmet. Ejendommen blev tilkøbt i 2007.

- I 2013 kom jeg for alvor ind i det og har efterfølgende været ude at leje mere jord, overtaget nogle af de gamle forpagtninger, som min far havde og har selv været ude og indgå nye, fortæller Søren Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ejer i dag omkring 80 hektar, resten er forpagtninger og pasningsaftaler. I alt driver han knap 800 hektar, hvoraf de 130 hektar er pasningsaftaler.

Passion for planteavl

- Min interesse og lidenskab er planteavl, og det er det, jeg har valgt at satse på, så vi har ingen dyr længere, fortæller Søren Schmidt.

Et af de områder indenfor for planteavlen, som Søren Schmidt har ekstra fokus på, er frø.

- Vi vil gerne eskalere og udvide arealet med frø. Det er min store interesse, og jeg synes selv, det er en spændende afgrøde at have. Ellers har vi de traditionelle afgrøder såsom raps, hvede, vår- og vinterbyg.

Foderkornet afsættes direkte i høst enten til foderstoffen eller en svinebonde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Ravn, Søren Schmidts driftsleder i marken, nævner også hestebønner. Rasmus Ravn er ligesom Søren Schmidt uddannet agrarøkonom.

- Det er en spændende afgrøde, som vi har som fremavl. Det passer godt ind i vores sædskifte, som en god forfrugt og giver en god fordeling af arbejdet hen over året.

På Vesterkjær arbejder de ligeledes på at udvide området omkring fremavl ved at inddrage mere fremavlskorn i sædskiftet i form af vinterhvede.

- Grunden til, at vi vælger at bevæge os mere over i at dyrke fremavlskorn, er for at skabe lidt udfordringer for os selv. Derudover holder vi os selv lidt i nakken og pisker os selv til at gøre det så godt som muligt hele tiden. Vi er begge to meget pertentlige, synes jeg selv, og vi vil gerne have, at tingene er i orden for at drive et flot markbrug, fortæller Søren Schmidt og fortsætter:

- Jeg ser også en vis form for selvtilfredsstillelse i det. Jeg føler måske, det gavner mere at have en specialproduktion frem for at lave bulkvarer hele tiden. Samtidig er det også valgt med den forhåbning at skaffe en lidt højere afregning. Det er en vigtig parameter, den handler jo om, at den branche, eller driftsgren vi er i, forsøger at skabe det bedste resultat hele tiden - det skal spille maks.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jordtype og lejet jord giver udfordringer

Halvdelen af den jord, Vesterkjær driver, ligger tæt på ejendommen, mens resten omkring 10 til 12 kilometer væk. Den pasningsaftale, der er længst væk, ligger 25 kilometer fra ejendommen.

- Jordtyperne, vi har, er alt fra JB 3 til noget, vi ikke kender, men fordeler sig på JB7 til 8, fortæller Søren Schmidt og suppleres af Rasmus Ravn:

- Det varierer rigtig meget, og det er nok en af vores største udfordringer at kunne komme på jorden og komme af den igen - specielt i forhold til det vejrlig, vi har set de senere år.

- Det giver udfordringer både i maskinvalg og bearbejdning, fortæller Søren Schmidt.

Det er ikke kun i forhold til jordtype, at for eksempel maskinvalg har noget at sige, det gør den store andel af lejet jord også for selve driften og grundlaget for ejendommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er af stor betydning, at vi har meget lejet jord især med hensyn til investering. Vi har et par stykker, hvor vi ikke helt ved om, om forpagtningen kan gå til anden side, men vi forsøger at holde en rigtig god dialog med dem. Derfor er vi også ekstra pernitne med at få lavet tingene, så de er i orden. Der må ikke være noget at komme efter. Så risikerer vi hurtig at være ude af klappen igen, fortæller Søren Schmidt og fortsætter:

- Omvendt har vi også muligheden for at bakke fuldstændig ud af det igen i en turbulent tid. Så der er både positive og negative sider ved det.

Kontrakterne på det rigtige grundlag

For Søren Schmidt er det vigtigt at behandle og kommunikere med dem, som han lejer jord af, som han selv vil behandles. Dermed har han et godt grundlag for at have så stor en andel lejet jord.

- Opfører man sig sådant, ser jeg ikke, der er de store problemer i det. Men en anden lige så vigtig detalje er, hvordan man får stillet kontrakten an. Man skal ikke bare sige ja til det hele, for så kan det hurtigt blive dyrt, understreger han og fortsætter:

- Det har i hvert fald kostet nogle lærepenge med de første kontrakter, jeg lavede. Af skade bliver man klog, siger man jo. Så det er ikke for enhver pris, man skal gå ud og leje mere jord bare for, at man kan sige, at nu har man det og det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For Søren Schmidt handler det om at skabe en god balance med at have folk ansat og maskininvesteringer ud fra, at det hverken må være for stort eller småt. Det handler for ham om at få skabt noget, der passer sammen. Typisk laver han forpagtningskontrakter for fem år ad gangen.

- Det er også lidt svært nogle gange, da de, vi lejer hos, gerne vil have mere, og vi andre vil give mindre. Det er svært, for det ene år kan korn koste 180 kroner, og så kan man godt komme til at glemme, at det også kan koste 100 kroner. Der skal man virkelig huske at tænke sig om, fortæller Søren Schmidt og fortsætter:

- Fordi når prisen er høj, kan de leje alt ud til enhver pris, så der handler det om at være standhaftig og huske på, at der også kommer dårlige år. Det er nemmere at være lejer, når kornprisen er tilpas lav, fordi så har man sine argumenter på ryggraden.

Bemandingen tilpasses efter antal hektar

For tiden er det Søren Schmidt og Rasmus Ravn, som udgør den faste bemanding, men i sæsonerne trækker de på flere folk.

- Det er første år i år, vi driver 800 hektar, og det er 250 hektar mere end ellers, fortæller Søren Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremadrettet påtænker Søren Schmidt at fastansætte yderligere en medarbejder i sæsonen for at klare opgaverne, nu der er kommet mere jord til, således at de i foråret kommer til at være to til fire mand og i høst og efterår tre til syv mand.

- Specielt i år har vi ud over den ekstra jord været presset af vejret. Høsten har ligeledes været forlænget. Der har været mange ting, som ramlede sammen. Hvis man kan se, det kan komme igen, må man tage sine forholdsregler, fortæller Søren Schmidt og fortsætter:

- Det er jo gerne i de her måneder, at vi kan klare 1.000 hektar mere, men når alting kører på, kan man ønske, at man havde 1.000 hektar mindre. Det er altid meget nemt at ordne sagerne på papir, hvor alting kan lade sig gøre.

Indtil videre mener Søren Schmidt, at de har været rimelig heldige med den hjælp, de har haft til rådighed. Dog ser han det som en udfordring at finde kvalificeret hjælp, der kan komme i de måneder, hvor der er behov for det.

- At have god hjælp er med til at give en ro og stabilitet, så der ikke pludselig opstår situationer, hvor der mangler folk, og to traktorer holder stille, når solen skinner, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jævnaldrende team

En væsentlig detalje i teamet på Vesterkjær i forhold til andre bedrifter er, at ejer og driftsleder begge er 30 år.

Andre steder er sammensætningen af bemandingen oftest med en større aldersforskel og erfaring. Hvordan imødegår Søren Schmidt og Rasmus Ravn, at de begge er jævnaldrende, svarer de på her:

- Først vil jeg sige, jeg ved godt, hvad min opgave er. Det er at holde styr på tingene, men ved også, at det er Søren, der bestemmer, og det har jeg stor respekt for. Så der er linjen lagt til at starte med, og det er vigtigt. Der ud over synes jeg, vi er ret gode til at kommunikere - vi vender næsten alle ting sammen. Vi har vores svagheder og styrker hver især, som vi kan bakke op om og hjælpe hinanden med - så det giver en form for synergi effekt, fortæller Rasmus Ravn.

- Det har været min største frygt i det her - i og med jeg ikke har været så gammel - at kunne skabe den gensidige respekt. Hvis for eksempel Rasmus havde været to år ældre, ville jeg tro, kommunikationen kunne have været mere besværet i forhold til at få nogle ting igennem, når man som chef er den yngste. Men det går rigtig, rigtig fint og det sætter jeg stor pris på, supplerer Søren Schmidt og fortsætter:

- Vi har en fantastisk sparring sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Ravn har været ansat hos Søren Schmidt i halvandet år siden maj 2014. Søren Schmidt og Rasmus Ravn kender dog begge hinanden fra tidligere, da de har gået på landbrugsskole sammen og allerede der havde et godt samarbejde.

- Vi har nogenlunde det samme syn og mål på tingene. Vi ved godt, hvordan vi vil have det begge to, og det er vi klar over, gør det nemt i hverdagen. En af fordelene ved vores samarbejde er vel, at vi begge har en længerevarende uddannelse bag os og en moderne tilgang til tingene - det er værdifuldt for os begge, lyder det samstemmende fra de to.

Før Rasmus Ravn blev ansat, havde Søren Schmidt kun haft en ansat inden da, og da han skulle finde en ny mand, ønskede han at finde en, som ville gå op i det.

- Kan jeg tilbyde en arbejdsplads, hvor man kan skabe den interesse, der gør, at den ansatte føler, det er halvt hans eget, tror jeg på, at man får en god arbejdsplads. Jeg forsøger på at gøre det for andre, som jeg selv gerne ville have det som ansat, siger Søren Schmidt.

En ting, som Rasmus Ravn til fulde oplever i sin egen hverdag.

- I min rolle som driftsleder her på bedriften har jeg stor frihed under ansvar. Det gør det let for mig i det daglige og begrænses ikke i min måde at tænke på. Søren er åben og lader mig drive ejendommen, som min egen, fortæller han.

Tingene bliver drøftet

Det unge team supplerer som sagt hinanden godt og løser mange ting i fællesskab i forhold til at få arbejdet til at gå op og fordele ansvaret.

- Jeg synes som sagt, at det er meget frit. Og fordi jeg netop får den frihed til at føle, at det lige så meget er mit eget, motiverer det mig helt vildt, forklarer Rasmus Ravn og følges op af Søren Schmidt:

- Der bliver drøftet rigtig meget, og Rasmus er god til at spørge ind, da det ikke altid, at jeg er så god til at huske at få sagt tingene. Det er ikke, fordi det ikke kommer ham ved, men jeg glemmer det blot en gang imellem. Men så er det godt, han er god til at spørge. Man skal jo være nysgerrig for at få noget at vide.

De større beslutninger tager Søren Schmidt sig af, men drager alligevel stor nytte af input fra Rasmus Ravn. Senest er det sket ved købet af ny såmaskine.

- Ved købet af den nye såmaskine havde jeg nærmest ikke lavet noget research selv, det havde Rasmus sørget for, og han var opmærksom på, hvad der skulle eftermonteres på såmaskinen, og hvordan det skulle være. Netop fordi han er god til det med teknikken, og det interesser ham. Hvis jeg selv havde stået for det hele, havde der manglet det halve af såmaskinen, fortæller Søren Schmidt.

- Det er hele vejen igennem, vi supplerer hinanden godt. Søren er god til at få handler igennem og presse citronen på den, der sidder på den modsatte side. Så er jeg god til nogle andre ting, fortæller Rasmus Ravn.

Det er blandt andet helt generelt at sørge for, at tingene kører optimalt.

- Det aflaster mig rigtig meget, da der efterhånden er rigtig meget kontorarbejde. Det er mange opkald, jeg bliver sparet for, som Rasmus tager sig af i den daglige drift. Der bliver ikke mindre, jo mere man råder over. Det er jo alle, der bliver mere opmærksomme og stiller krav til en - bank, foderstof og maskinhandlere. Der er mange ting hele tiden, fortæller Søren Schmidt.

Kapacitet skulle der til

Forud for købet af den nye såmaskine blev det overvejet, om der igen skulle investeres i en rotorsåmaskine, som de tidligere havde gode erfaringer med. Men set i forhold til de ekstra hektar, som de nu driver, var de nødt til at forholde sig til ekstra kapacitet, og der kom en rotorharve til kort. Valget faldt i stedet for på en seks meter discmaskine fra Väderstäd Spirit med gødningsplacering og Biodrill.

- De sidste to features er valgt ud fra, at vi har en del vårsæd i sædskiftet, og her havde placering af gødning en høj prioritet. I græsfrø vil vi have muligheden for at kunne så på hver anden række. Det var de to store krav, vi havde forud for købet, fortæller Rasmus Ravn.

På Vesterkjær sværger de ikke kun til pløjefri eller pløjning - de gør begge dele.

- Det er det, der fungerer her. Hvis vejret var konstant, kunne mange andre ting lade sig gøre, men som det er nu, er det løsningen for os i vores forsøg på at ligge i top med udbytter med mere, forklarer Søren Schmidt.

- Vi skal også se det i forhold til problematikker med kemi og græsukrudt i forhold til græsfrø i sædskiftet. Der er vi glade for en god pløjning, supplerer Rasmus Ravn.

Begge ser således en fleksibilitet i både at pløje og harve.

- Det kan måske være lidt dyrt i maskiner, for man skal have en bred vifte frem for måske kun at pløje eller harve, men det betaler sig så af i nogle år, hvor det lykkedes rigtig godt, siger Søren Schmidt.

Opdatering sker udenfor bedriften

Rasmus Ravn forsøger i løbet af året at komme af sted til forskellige arrangementer for at blive opdateret fagligt, men drager også stor nytte af sit netværk.

- I forhold til planteavlen går du hele tiden med problemstillinger, som man søger svar på. Derfor synes jeg også, det er vigtigt, man kommer ud, og ikke går herhjemme og sumper. Svarene skal jo findes forskellige steder, og kan man ligeledes finde input til at forbedre sig til næste år, er det jo også en fordel, fortæller han.

Helt generelt ser Søren Schmidt det som en kæmpe fordel, at de er to til at komme med input til at optimere bedriften med.

- Det er bedre med fire øjne end to, kommenterer han. ?