Iselingen Gods er et traditionelt planteavlsbrug - og så alligevel ikke. Korn er nemlig et stort forretningsområde på godset, som ligger i udkanten af Vordingborg. Et forretningsområde, der foregår i samarbejde med Overgaard Agro.
Men vi skal dog et stykke tilbage i tiden for at finde udgangspunktet for dette samarbejde, nærmere bestemt året 1999, hvor der var en orkan over landet, der også ramte Iselingen Gods.
- Vores bygninger fik en hård medfart, fortæller godsejer Niels Otto Hansen og fortsætter:
- Det betød, at vi var nødt til at rive nogle af bygningerne ned, og vi brugte derefter forsikringssummen til at bygge en ny lade.
Fem år senere kom Niels Otto Hansen i kontakt med Overgaard Agro, da de havde behov for plads til at opbevare EU-korn.
I 2005 byggede man endnu en lade på Iselingen Gods, denne gang mere tilpasset decideret korn-opbevaring og -håndtering.
- Også denne lade kom til at indeholde EU-korn. Dermed sikrede vi os en lejeindtægt på den nye lade, fortæller han.
I 2006 tømtes lagrene for EU-korn, men samarbejdet med Overgaard Agro forsatte ?on and off? frem til 2011.
- Fra august 2011 kørte vi full-line. Det betød, at kornopbevaring og -håndtering blev en daglig forretning for os i samarbejde med Overgaard Agro, fortæller han.
I de senere år er der kørt mere og mere korn igennem anlægget på godset. Derfor blev parterne enige om at udbygge faciliteterne.
- Vi blev enige om en ny opsætning, og vi har gennem det seneste år fået bygget endnu en lade og et nyt tørreri. Vores lagerkapacitet er gået fra omkring 17.000 tons til godt og vel 28.000 plus tørreriet, uddyber Niels Otto Hansen.
De nyeste kornlader er bygget med nedstøbte kanaler, og transporten ind på lageret foregår med bånd.
- Nedstøbte kanaler er valgt ud fra, at håndteringen af kornet skal være nem og hurtig. Transportbånd er valgt i stedet for redlere ud fra en økonomisk betragtning, da denne løsning er billigere, tilføjer han.
Til at tage sig af den daglige kornhåndtering er der fastansat en mand på fuldtid.
- Men det er svært at sige, hvordan omfanget bliver fremadrettet. Det afhænger også af, om året er vådt eller tørt, hvor stort et run, der bliver på vores anlæg, forklarer han.
Hvorfor Iselingen Gods i det hele taget er kommet i spil til et samarbejde med Overgaard, tillægger Niels Otto Hansen beliggenheden tæt på slutdestinationen. Godset ligger kun få kilometer fra Masnedø Havn, hvorfra de kan udskibe kornet.
Tanker omkring udvidelsen
Inden selve udvidelsen kunne blive en realitet, var der flere overvejelser at tage stilling til.
- En detalje var det udvendige udseende af laden, det var vigtigt for os, at det kom til at passe ind i den øvrige bygningsmasse, dernæst skulle det indvendige tilpasses, så vi fik en nem håndtering af kornet, fortæller Niels Otto Hansen.
For at imødekomme blandt andet en nem håndtering og kapacitet byggede de den nye lade fire meter bredere og 1,5 meter højere end den anden kornlade. For en hurtig og nem opdeling af kornladen valgte Niels Otto Hansen segmentporte fra Løkkes Maskinfabrik.
- Det er en simpel løsning, der gør, at én mand kan klare jobbet, fortæller han og fortsætter:
- Da vi for to år siden byggede til, valgte vi en kapacitet til dette anlæg på 300 tons i timen. Denne kapacitet var også med i vores overvejelser til den seneste udvidelse. Vi indhentede tilbud på flere forskellige kapaciteter, blandt andet 150/200 tons i timen, men merprisen for at gå op til 300 tons i timen var ikke særlig stor. Så derfor valgte vi igen de 300 tons.
Placering af den nye buffersilo, påslaget og tørreriet blev valgt ud fra flere kriterier.
- Vi ville gerne have det gemt lidt væk, men det skulle samtidig passe ind i vores kørselsmønster på ejendommen og særligt i forhold til brovægten, forklarer han og forsætter:
- En anden faktor, når vi snakker om tørreriet, er ud over placering også støjniveauet. Det er en ikke uvæsentlig faktor, at komme ind på, specielt når anlægget en gang i mellem skal køre i døgndrift. Vi har både byen, os selv og lejere i gårdens omkring liggende udlejningshuse at tage hensyn til. Men Almas Korn har leveret en forsvarlig løsning i forhold til støjniveau, som vi er tilfredse med.
Fremtidsperspektivet blev også berørt i beslutningsprocessen.
- Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, men vi har forsøgt at bevare god plads rundt om det hele, så vi ikke låser os fast, siger Niels Otto Hansen.
De øvrige aktiviteter
Niels Otto Hansen overtog Iselingen Gods i 1997. Dengang var der 300 hektar jord til - i dag er i alt 500 hektar til godset, hvoraf landbruget udgør de 350 hektar og skoven 150 hektar.
Niels Otto har ingen landbrugsuddannelse, men har sin baggrund i bankverdenen. Hvorfor vælger man så at overtage et gods?
- Jeg var ikke specielt landbrugsinteresseret som ung, og havde det som en fisk i vandet i bankverdenen. Men selvstændighedstrangen og friheden ved at være selvstændig har jeg nok arvet fra mine forældre, og i særdeleshed fra min far. Så da den begyndte at trænge sig på, skulle der ske noget nyt. Og det var ikke svært at træffe valget, da Iselingen Gods kom til salg, oplyser han og fortsætter:
- Det er da en til tider hård tilværelse at være landmand, men det har bestemt sine friheder, som jeg sætter stor pris på.
De driver planteavl på 450 hektar inklusiv forpagtning, derudover indgår driftslederens jord også med 150 hektar, så de i alt passer cirka 600 hektar. Planteavlen er et traditionelt planteavlsbrug med sukkerroer, frøgræs, korn og raps.
Indtil for få år siden fyldte halm også en del på godset.
- Vi rodede selv med halmen, men da korn og halm som oftest var samtidig, sælger vi nu stort set al halmen på marken, og presser kun det, vi skal bruge til vores eget halmfyr, fortæller han.
Halmfyret er desuden også tilsluttet tørreriet, og de kan udnytte varmen herfra. Dog kan der også suppleres med gas.
- Vi gør de fleste ting selv i marken. Dog har vi ingen roesåmaskine og ej heller en roeoptager. Heller ingen halmpresser, siger han.
Til at klare markarbejdet er der to fast ansatte, plus løs hjælp forår og i høsten.
- Jeg springer til, hvor der er brug for hjælp, og er blæksprutten her på stedet, fortæller han.
Niels Otto nævner desuden, at han har et uformelt samarbejde med sin bror Hans Bonde Hansen, som driver cirka 1.100 hektar på Holgershaab på Falster. ?
