Da Kurt Jessen i 1982 overtog Eliselund som 10. generation på den smukke ejendom syd for Christiansfeld, blev den drevet konventionelt. I 1995 lagde han om til økologi og 16 år senere til biodynamisk jordbrug.
Hvorfor nu det?
- Økologi var spændende, men jeg blev alligevel mere og mere interesseret i, hvad biodynamikken kunne bruges til, forklarer han og fortsætter:
- Og jeg må indrømme, at jo mere jeg beskæftiger mig med det, des mere bliver jeg grebet af det.
Eksempel på sædskifte
Kurt Jessen driver 345 hektar. Han producerer 170 stude, som afgræsser de 70 af bedriftens hektarer, resten dyrkes med hovedsageligt korn.
Kurt Jessen erkender blankt, at målet med den biodynamiske produktion er at skabe balance i jorden og fremme dens frugtbarhed. Vel ikke så meget anderledes end ønsket hos både økologiske og konventionelle landmænd. Men der er stor forskel i måden, målet nås på. Hos biodynamikeren sker det gennem brug af mark- og kompostpræparater - baseret på naturlige lægeplanter vel at mærke - et varieret sædskifte og med skift mellem vår- og vinterafgrøder, så jorden hele tiden holdes grøn.
Kurt Jessen opridser, hvordan et sædskifte kan se ud hos ham: Kløvergræs, der ligger en til tre år, havre, spelt, emmer og rug til sidst - måske med vårhvede ind i mellem. Derudover dyrker han triticale, enkorn, rødbeder og har i et års tid prøvet med hestebønner, der tegner pænt.
Gødning komposteres
Alt dybstrøelse og plantemateriale komposteres og tilsættes seks forskellige kompostpræparater, der også røres i gyllen. Sidste år gav han vårhveden 15 ton kompost pr. hektar. Resultatet var fine faldtal med gluten og protein på et niveau, så hele produktionen kunne anvendes til brød. Generelt tilfører han via husdyrgødningen det, der svarer til 48 kg kvælstof pr. hektar.
Kurt Jessen forklarer, at ved at kompostere gødningen opbygges nogle organiske forbindelser, der skaber mere stabile humusforbindelser i jorden. Humusen er vigtig, fordi den giver en krummestruktur, som lettere kan holde på vand og næringsstoffer, og som gavner rodudviklingen. Selv synes han, at han efter bare de få år som biodynamiker kan se en forbedring af jordstrukturen, og det er her, hans tanker om pløjefri dyrkning kommer ind i billedet.
- Pløjefri dyrkning lader jordlagene i ro, ødelægger ikke kapillærerne og forstyrrer hverken regnorme eller mikroorganismer, påpeger han.
Samtidig kan han spare brændstof.
Humustallet på Eliselunds marker ligger i dag på 2,2, men Kurt Jessens ambition er at få det op på tre.
- Så skulle man efter sigende få bedre styr på rodukrudtet, fortæller han.
Maria Thuns Såkalender
Efter fire år som biodynamiker kalder Kurt Jessen sig endnu nybegynder. Han forstår ikke alle markeringer i Maria Thuns Såkalender, der af de fleste biodynamikere bruges som vejledning. Det er en astronomisk kalender ikke at forveksle med en atrologisk kalender, som med udgangspunkt i planeternes stilling fortæller, hvornår det er mest hensigtsmæssigt - eller det modsatte - at udføre de forskellige gøremål. For eksempel er den 20. juli 2015 noteret som en roddag. Det vil sige, at dagen er god til at så, høste eller bearbejde rodafgrøder. Det er dog ikke et krav, at kalenderen skal følges.
- Jeg bruger den også kun som vejledende - sammen med vejrudsigterne, smiler Kurt Jessen..
Derimod går han ikke på kompromis, når det gælder brugen af de biodynamiske præparter.
- De er helt grundlæggende for den biodynamiske planteproduktion, understreger han.
Selv er han med i en jysk præparatgruppe, der mødes to gange årligt, dels for at aftale hvem, der skal lave hvilke præparater, dels for at udveksle erfaringer.
Hvad med udbyttet?
Og så det uundgåelige spørgsmål: Er udbyttet øget, har studene større tilvækst? Kurt Jessen ryster afværgende på hovedet. Fokus er helt forkert.
- Vi bruger generelt sorter med lavere udbytte, siger han og forsætter:
- Men frem for mængde måler vi i kvalitet og livskraft.
Livskraft? Kurt Jessen erkender, det er svært at forklare det abstrakte. Men virkeligheden er, at han får en merpris for sit korn hos Aurion i forhold til den økologiske, og at kunder og kokke efterspørger kødet fra Eliselunds stude.
- Men man skal ikke lægge om til biodynamisk jordbrug for pengenes skyld. Man skal gøre det, fordi det er en spændende driftsform, og fordi man bliver meget stolt over sine produkter, understreger han.
