Lyt til artiklen:

Kornanalyse er vigtig for at undgå tab

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Svineproducenterne er i risiko for at miste enten produktivitet eller fodre grisene for dyrt, hvis ikke de tilpasser deres optimeringer, så snart det nye korn tages i anvendelse, sådan lyder det fra Peter Jakobsen, chef for Foder i LandboNord.

Alt for ofte går der uger eller måneder, før det nyhøstede korn i siloen er blevet analyseret, de nye kornværdier indarbejdet og den tilpassede blanding lander i krybben hos grisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et eksempel kan være, at svineproducenten begynder at fode sine grise i august med korn, som endnu ikke er blevet analyseret. Analysen kommer først i oktober måned, lyder det fra LandboNord.

Analysen viser, at kornet mangler 10 procent protein og aminosyrer. Resultatet af de omkring to måneders underforsyning er nu, at grisene mangler kød. Det betyder, at landmanden nu står med et tab på omkring 12 kroner pr. gris - fordi han ikke fik sit korn analyseret.

For at undgå at komme i samme situation, er rådet fra Peter Jakobsen, at man får udtaget en kornprøve og sendt til analyse kort efter høst.