Økologer løfter bundlinjen med skarp sædskiftestrategi

- Vi har planteavl for at tjene penge, og alle beslutninger bliver taget ud fra en økonomisk betragtning.

Den kontante melding kommer fra Ulrik Olsen, der er syvende generation på Kongestensgården, der ligger med vand på tre sider på halvøen Røsnæs ved Kalundborg.

Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

Bedriften tæller 630 hektar samt Lykkensgård Avlscenter med 1.100 søer til avl og opformering, som samlet set beskæftiger 18 medarbejdere. Det minutiøse fokus på afkast var derfor også bevæggrunden for, at Ulrik Olsen sammen med far Lars Olsen og en nabo omlagde hele bedriften til økologi for fire år siden.

Omlagde 1.400 hektar på én gang

Egentlig havde familien driften i et fællesskab med en nærliggende nabo, hvor de fra 2010 og godt 10 år frem samlet set drev 1.400 hektar. Dengang var driften konventionel og pløjefri, og formålet var hovedsageligt at fylde korn i siloerne til opformeringsbesætningerne.

Men da driftslederen for seks år siden blev headhuntet til en anden stilling, stod parterne over for en skillevej: Enten kunne de finde en ny driftsleder og tage den udgift på sig, de kunne bortforpagte en del af arealet, eller også de kunne få en pasningsaftale af jorden.

- Og så var der den fjerde og sidste mulighed, som var at omlægge alle 1.400 hektar til økologi på én gang. På det tidspunkt regnede vi på tallene konstant gennem et halvt år. Økonomien talte sit tydelige sprog, og der var ingen tvivl om, at den største indtjening lå i økologien. Så selvom vi ikke anede det fjerneste om at drive økologisk planteavl, kastede vi os ud i det og omlagde det hele, siger Lars Olsen, der selv betegner familien som værende hurtige på aftrækkeren, hvad angår store, vigtige beslutninger.

I beslutningsprocessen allierede familien sig med Peter Mejnertsen, Velas' mangeårige chef for Økologiafdelingen, da omlægningen skulle finde sted, og de nu skulle til at dykke ned i en helt ny dyrkningsform.

- Vi fik meget god hjælp derfra helt fra begyndelsen, men der var ingen tvivl om, at det virkelig var en hård nød at knække. I den tid arbejdede vi stort set konstant, for det var jo nyt land for os. Vi havde aldrig haft med økologi at gøre, og vi havde drevet det hele pløjefrit i 25 år. Derfor gjorde det også lidt ondt at se ploven i jorden igen - men vi var helt overbeviste om, at det var det rigtige at gøre. Og det har jo vist sig at holde stik.

Vil ikke tilbage til sprøjten

Familiebedriften blev generationsskiftet i 2017, hvor sønnen Ulrik Olsen overtog, og Lars Olsen blev driftsleder i marken. Sidste år blev driftsfællesskabet formelt afviklet i god ro og orden, og derfor er det nu første sæson, de driver det helt selv igen.

- Vi vidste som sagt ikke noget om økologisk planteavl, da vi begyndte, men nu er det for alvor kommet under huden på os. Det er oprigtigt spændende at se, hvad man kan præstere uden at sprøjte, og det driver os, siger far Lars Olsen, der heller ikke kunne se sig vende tilbage til konventionel planteavl igen.

- Vi ønsker os ikke tilbage til at sprøjte igen, bl.a. fordi økologien er mere udfordrende i kraft af, at det kræver et langt større indblik i afgrødestrategi og planlægning. Man kan jo ikke redde noget - og selvom det også er lidt nervepirrende til tider, så er det dejligt, når man kan se, at man lykkes, siger han, men understreger, at familien kan blive tvunget tilbage til konventionel planteavl, når de nye regler omkring konventionel husdyrgødning træder i kraft.

Strategi frem for alt

Helt overordnet betyder strategier alverden for far og søn, som derfor også skeler til forventninger til markedspriserne, når de sammensætter sædskiftet.

- Man kan ikke spå om priserne et år ude i fremtiden. Men man kan danne sig et fornuftigt indtryk, og det gør vi hvert år sammen med vores konsulent. Det er en væsentlig faktor for os, at vi dyrker det, der kan få de bedste priser, siger Lars Olsen og fortæller, at de i begyndelsen af deres økologiske rejse faktisk droppede at dyrke rug, simpelthen fordi de kunne forudse, at enorme mængder ville ende på markedet.

- Da vi startede, sagde man altid, at en økolog skulle have rug. Men vi så ind i, at der ville blive dyrket så meget rug, at det ville presse priserne. Så vi tog det helt ud af sædskiftet, og vi gjorde det heldigvis rettidigt - umiddelbart efter styrtdykkede priserne og nærmede sig prisen på konventionelt rug. Og vi har så ikke haft det siden.

Netop nu er der 20 pct. bælgsæd på markerne i form af hestebønner, ærter, kløver og lupiner. Der er skruet lidt ned for vintersæden for at holde ukrudtet på et minimum.

- I vores fremtidige strategi skal vi have masser af efterafgrøder og dermed helt grønne marker altid. Vi satser mere og mere på kløver, både rent såvel som i en blanding med olieræddike og honningurt, siger Ulrik Olsen.

Hyppige markbesøg gør en forskel

De to generationer har også besøg af deres økologikonsulent tre gange gennem sæsonen for hele tiden at kunne optimere markdriften.

- Vi har konsulenten med i marken flere gange om året for at få en faglig vurdering af, hvad vi har gjort, og hvilke ændringer vi skal foretage til næste år. Det skal ikke være en, der bare stryger os med hårene, men vi skal have saglig kritik, som vi rent faktisk kan bruge til noget. Vi får rigtig meget ud af de besøg, og de er det hele værd, siger Lars Olsen, der typisk følges med sønnen Ulrik og en anden medarbejder, når konsulenten er på besøg.

- Det giver os en sikkerhed i, at vi gør det rigtige, men også at vi kan forbedre os - og det tæller.

Nemme løsninger er ikke vejen frem

Det er Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, der guider Ulrik og Lars Olsen i deres økologiske produktion. Hun har fra starten lagt vægt på vigtigheden af netop de jævnlige besøg i marken gennem vækstsæsonen.

- Der er ingen tvivl om, at den allerbedste rådgivning er den, man får, når man går sammen ude i marken og ser på både jord, etableringen og afgrøderne. Det er her, vi finder ud af, hvad der har virket, og dermed hvad der vil give et godt afkast. Alle marker er forskellige, og derfor er det en nødvendighed, at man løbende er ude fysisk for at konstatere, hvad der er op og ned, siger Mia Worsøe, der har beskæftiget sig med økologisk planteavl i en lang årrække, og er en eftertragtet sparringspartner i marken.

Hun understreger også vigtigheden af at have en klar afgrødestrategi, som passer til ens jorde, arrondering, gødningsstrategi og risikovillighed.

- Afgrødestrategien er essentiel, fordi den giver dig en rettighed i alt fra salg og indkøb af råvarer til den optimale etablering. Har man helt og holdent styr på planen, så ryger man meget sjældent på bagkant, hvis pludselig forholdene ændrer sig. Men er man på bagkant, så kan det koste dyrt på grund af alt fra ukrudt til skadedyr og sygdomme, siger hun og afslutter:

- Vi ser ofte, at de økologer, der klarer sig bedst, er dem, der har en klar strategi, simpelthen fordi de kan manøvrere hurtigere og bedre. Groft sagt kan man sige, at hvis ikke du har en plan, så gør du typisk det, der er nemmest - og den nemmeste løsning er meget sjældent den, der giver det største økonomiske overskud.