Lyt til artiklen:

Flere end 200 mejetærskerpiloter er nu klar til høsten

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Bag brugerkurset står Danish Agro Machinery, som er den danske importør af CLAAS maskiner, og i år har de valgt at invitere kunder fra hele landet til Vandel. I år er kursets form noget nyt, hvor der i høj grad er sat fokus på, at der skal være et godt sammenspil mellem det teoretiske og det praktiske.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det nye setup er baseret på, at den maskine, som kunderne har eller skal have til kommende høst, er til rådighed på kurset. Det har betydet, at der i Vandel har været fem forskellige LEXION modeller samt fem forskellige skærebordmodeller, fortæller Arne Spejlborg, der er Head of Service hos Danish Agro Machinery.

- Derudover ligger Vandel nogenlunde centralt i landet, og der er de faciliteter, både indendørs og udendørs, som et kursus af denne størrelse kræver.

Gennem de seneste fire uger har både erfarne brugere og nye brugere af LEXION modellerne været på i enten 1-dags eller 2-dages kursus, hvor de blevet klogere på bl.a. CRUISE PILOT, GPS, skærebordsindstillinger og meget andet. Kursisterne var opdelt i mindre hold i løbet af dagen, så der var rum og mulighed for at stille spørgsmål og byde ind med egne erfaringer undervejs.

Et salg forpligter

For Arne Spejlborg er der ingen tvivl om, at et brugerkursus er en nødvendighed og et ansvar. "Vi skal levere mange nye maskiner til denne sæson, og vi ønsker kun at klæde kunden på bedst muligt. Teknologien og automatikkerne, der i dag er til rådighed på maskinerne, kræver rigtig meget af de chauffører, der skal køre med dem", fortæller Arne og slår fast: "Det er vores ansvar som importør, at vi sammen med vores forhandlere giver brugerne af LEXION mejetærskeren den størst mulige viden og sørger for, at de får den bedst mulige igangsætning af maskinen.

Med flere end 200 deltagere på kurset bliver det tydeligt, at det er noget, som kunderne gerne vil, og det viser evalueringen fra brugerne også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået rigtig god og konstruktiv feedback fra kunderne, der særligt sætter pris på, at maskinerne er til rådighed, da det gør det hele meget mere levende. Flere har også sagt, at kombinationen mellem teori og praksis giver rigtig god mening, fortæller Arne Spejlborg, der ser tilbage på fire virkelig gode uger.