Automatisk oplæsning:

Planteavlsrådgiver: Anbefaler at forebygge stankelbenslarver fremfor at bekæmpe dem

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Angreb af stankelbenslarver bør forebygges, da direkte bekæmpelse med plan-teværn er tvivlsomt og dyrt, mener planteavlskonsulent i Agri Nord

Igen i år har der været store angreb af stankelbenslarver i marker med græs som forfrugt. Det gælder også marker, hvor der i forfrugten har været enårig rapgræs som ukrudt.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse, hvor planteavlskonsulent i Agri Nord, Jens Faurholt Jensen har erfaring med, at der med jævne mellemrum er kraftige angreb af stankelbenslarver. Sådan cirka hvert fjerde år.

- Jeg oplever, at angrebene er værst efter tørre vintre, hvor de overvintrende larver ikke drukner i perioder med vandmættet jord. Den vinter, vi gik ud af, var tør ligesom vinteren 2016/2017, hvor vi også havde store angreb i det efterfølgende forår, siger han.

Larverne begynder at gnave i markerne sidst i april. Hele maj måned æder de planter lige under jordoverfladen og ovenpå om aftenen og natten. Store, bare pletter i marken er resultatet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kemisk bekæmpelse er usikkert og dyrt

Vejen til at komme larverne til livs er gennem forebyggelse og ikke med planteværn, råder Jens Faurholt Jensen i pressemeddelelsen.

- Den kemiske bekæmpelse, der findes, er både dyr og har tvivlsom effekt, siger han.

Hvis man vil forsøge sig med planteværn, kan man udsprøjte pyrethroidet Avaunt i en dosis på 0,45 liter pr. hektar i meget vand, for eksempel 300 liter pr. hektar

- Det er en ædegift, som larverne får i sig ved at æde græsset. Behandling i en god, tør og varm periode i efteråret er det bedste, siger konsulenten.

Han påpeger, at behandlingen er forholdsvis dyr. Cirka 450 kroner pr. hektar.

- Og der er tale om en godkendelse til mindre anvendelse, som er helt på eget ansvar, siger han.

Om foråret er kemi ikke længere tilladt, og bejdsning mod jordbårne skadedyr er i praksis ikke længere tilladt i Danmark.

Pløj og troml

Han anbefaler derfor, at man forebygger. Det kan blandt andet ske med en ompløjning i efteråret.

- Det er efter min mening at foretrække. Det må vi desværre ikke så mange steder mere, men afhøstede frøgræsmarker, der har været meldt til som efterafgrøder, må normalt pløjes og/eller harves den 20. oktober. Det hjælper, synes jeg, siger planteavlskonsulenten.

Nogle landmænd har også nogenlunde effekt af en betontromling.

- Måske kvases larverne, og måske lukker man de huller, som larverne har lavet i jorden, så fugle og måske også solens stråler kan nå at destruere larverne, siger han.

Nedvisning er en vej

Nedvisning med glyphosat af græsefterafgrøder 20. oktober vil også hjælpe.

- Det samme gælder på kvægbrug, hvor nedvisning af græsmarker er tilladt i efteråret. Græs-efterafgrøder må først nedvisnes efter 1. marts, men det er heller ikke efter dem, at vi døjer mest med larverne, siger Jens Faurholt.

Nedvisning før høst af korn med rapgræs i bunden hjælper også, da æglægning til dels undgås i stubmarken.

- Det mindsker i øvrigt også havrerødsot i efterfølgende vintersæd, idet bladlus ikke overfører virus uden den grønne bro, siger han.

Omlægning sidst i maj

Man kan også time sin omlægning af kløvergræsmarker.

- Man kan vente med omlægning til sidst i maj efter første slæt. Etablerede græsmarker plejer larverne ikke at kunne beskadige. Ulempen er, at etablering af kløvergræs sidst i maj kræver sikker vandforsyning. Ved at så sidst i maj er vi tæt på det tidspunkt, hvor larverne ikke læn-gere optager føde, siger Jens Faurholt.

Vinterafgrøder efter frøgræs

Efter frøgræsmarker kan det være en fordel at så vinterraps eller vinterkorn.

- Her ser vi normalt aldrig angreb, da de nye afgrøder næste forår i maj er store, når larverne begynder at komme frem, siger han.
Ulempen ved den strategi er dog, at der konserveres meget spildfrø af frøgræs ved pløjning, og der skal også bruges meget kemi mod dette spildfrø, hvis der ikke pløjes.

Sæt stære ind i kampen

Fugle kan være et godt våben i kampen mod larverne.

- Opsætning af redekasser til stære i en stille tid om vinteren er en god ide, da fugle er naturlige fjender til stankelbenslarverne, siger Jens Faurholt.