Lyt til artiklen:

Sagro: Vand på vejen er farligt og kan koste dyrt

00:00
Hastighed: ???x
02:18

Hvis marken ligger tæt på en vej, kan det være tæt på umuligt at få vandingsmaskinen til at komme helt ud i kanterne uden at ramme vejen. Vindforholdene ændrer sig hele tiden, og selvom vandstrålen holder sig på matriklen kl 5.00 kan det sagtens have ændret sig til formiddagskaffen, og når det sker, kan der opstå farlige situationer på vejene.

Det skriver Sagro.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Problemerne opstår, når vandingsmaskinerne rammer vejen, og trafikanten bliver overrasket. Ofte foretager bilisterne nemlig uforudsete retningsskift eller bremser op for at undgå vandet. Og det kan give farlige situationer.

- Når de varme dage melder sig, får vi hvert år flere henvendelser. Det kan give nogle farlige situationer, hvis man som bilist har en uhensigtsmæssig adfærd, fortæller politikommissær Jørgen Christensen, leder af operativ færdselsafdeling hos Midt og Vestjyllands Politi.

Andre konsekvenser

Den mest alvorlige konsekvens af vej-vanding er selvfølgelig trafiksikkerheden, men HC Gæmelke, der er formand for Taskforce Markvand peger også på andre konsekvenser.

- Det er jo ulovligt, så det kan resultere i en bøde, hvis vandingsmaskinen er indstillet forkert. Det er dog min opfattelse at ordensmagten hellere tager dialogen. De ved jo godt, at vi ikke gør det for at irritere nogen eller sætte folks liv på spil i trafikken, siger han.

Den betragtning bakker Jørgen Christensen op og fortæller, at vandingsproblemerne ofte kan løses via en dialog med landmanden, men at det altid foretages en vurdering af sikkerhedsrisikoen og omfanget af vanding fra den pågældende politi patrulje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fylder i lokalbefolkningen

HC Gæmelke peger også på vigtigheden af, at man som landmand har den lokale opbakning til at drive sit landbrug og forsøger at være til så lidt gene som muligt.

- Vi kan se i lokale facebook-grupper, at det virkelig er noget, der kan få folk op i det røde felt. Præcis som hvis man ikke lige får ryddet vejen igen efter jordkørsel eller andet, så min klare opfordring er, at vi alle sammen gør en ekstra indsats for ikke at vande på vejen hen over sommeren, siger han.

Skulle man som trafikant komme forbi en vandingsmaskine, der rammer en offentlig vej, opfordrer Jørgen Christensen til gensidig forståelse fra både landmænd og bilister.